Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
73
til at tage Del i sine Udflugter paa Cycle og være hendes
Lærer og Raadgiver“.86
Provinsianerinderne var mindst lige saa modige som
Københavnerinderne i den første vanskelige Tid. I
Odense var der allerede i Sommeren 1889 en halv Snes
Tricycleryttersker, mens et lignende Antal Damer i Aal
borg fik gjort Valget mellem Tricycle og Safety let:
Vejene i Byens Omegn var saa daarlige, at de ikke kunde
komme frem med Tricycle og altsaa simpelthen var nødt
til at vælge Safetyen.87
I Sommeren 1889 og 1890 kom ogsaa de københavnske
Damer saa smaat med. Det manglede heller ikke paa
gode Eksempler fra Provinsen og paa Opfordringer fra
de københavnske Sportsfolk. Der kom stadig Beretnin
ger om de cyklende Damer fra forskellige Købstæder,
fra Maribo og fra Hjørring, fra Aalborg og Odense, fra
Nyborg og fra Randers, efterhaanden fra hele Landet.
Cyklisterne var glade for at faa Damerne med, og de ind
berettede omhyggeligt efter Klubturene, hvor mange Da
mer, der havde været med paa hver Tur, mens Damerne
selv udtalte deres Begejstring over den nye Sport og for
sikrede, at de faktisk aldrig havde befundet sig saa godt,
før de var begyndt at cykle.88
„Cycletidende“ fortalte om al denne T ilslutning til
Sporten og opmuntrede i øvrigt ved enhver Lejlighed
Damerne til at cykle. Det anbefalede først forsigtigt Tri-
cyclen, snart derefter Safetyen. Det hævdede, at det ikke
var et for Øjet stødende Syn at se en Dame paa Tricycle,
og forsøgte at overvinde Betænkelighederne hos „en om
hyggelig og kjærlig Moder“ eller „en beregnende Fader“,
86) Dansk Sportstidende 1889.54.1 f.
87)
ct. 1890.4.2, 62.2.
88) F. Eks. Ct. 1890.50.1, 84.1—2, 111.2, 121.2.