95 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
81
Metalkugler i Kjolesømmen og hele Systemer af Elastik
ker og Baand.109
Buksenederdelen, en Slags Løsning af Problemet, blev
brugt i England af Damer, der kørte paa Herresafety.
„Cycletidende“ kaldte den „delt Skjørt (et pænt Ord for
Buxer)“.110 Der blev rettet en Forespørgsel til Køben
havns Politidirektør, om Damer maatte cykle i Knæben
klæder, og Svaret lød, at Politiet kun vilde skride ind,
„hvor Dragten findes stridende mod Velanstændighed
eller fremkalder Forstyrrelse af den offentlige Or
den“.111
Dette Orakelsvar blev betragtet som en Tilladelse, og
mange Damer anskaffede sig en engelsk Rational Dress,
den saakaldte Reformdragt med Knæbenklæder til Cyk-
lebrug; men de fleste vovede sig ikke bort fra Kjolen.
Og det varede et godt Stykke ind i det 20. Aarhundrede,
før Kjolen blev kort, selv om den i Halvfemserne saa
smaat rykkede opad — til Cyklebrug.
x\llerede i 1895 hævdede Cyklesportens Tilhængere, at
den havde revolutioneret Damedragten,112 og den hjalp
virkelig i flere Henseender med til at gøre Paaklædningen
lettere: „det bføde Sportskorset“ eller Rational-Livstyk-
ket blev konstrueret til Cykling,113 og Brugen af Sko a f
løste i stor Udstrækning Støvlerne, der fik Aarerne i
Fødderne til at svulme op.114
Haaret voldte de forfængelige mange Kvaler. Det var
Hjemmekrølningens Tid, og naar man blev varm af at
køre og Haaret blev fugtigt, gik Krøllerne ud. „Danne
brog“ 1899 ved Raad herfor: „for Cyklistinder, der vil
109) Ct. 1891.71.1, 1892.1283.2. — C. 1895.462.1.
110) Ct. 1891.354.1 (Nr. 72).
n i ) Ct. 1892.725.1.
n s ) C. 1895.495.2.
n s ) Vort Hjem, 1903, II, Klædedragten, S. 87, 95, 105.
n i ) sst., S. 88.