96 / 722
82
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
se godt ud fra først til sidst paa Turen, er de forlorne
Pandekrøller derfor meget at anbefale“.115
Hvordan var det nu at være Cyklist i Halvfemsernes
København, og hvordan prægede den sejrende Cyklisme
Byen og Tilværelsen i den?
Halvfemserne var for Cyklisterne alt i alt en begiven
hedsrig og dejlig Tid. Den lave Cykel og Luftringene
gjorde Kørselen behagelig og ufarlig, men det var endnu
ikke en selvfølgelig Ting at være Cyklist. Cyklisterne var
lykkelige over de nye Muligheder for hurtigt og uafhæn
gigt at komme fra Sted til Sted i Byen og ud i Naturen.
De havde ogsaa en Følelse af — især i Begyndelsen og
mest Klubcyklisterne — , at de var med i en Bevægelse,
til at bringe noget værdifuldt nyt frem, som der under
tiden maatte kæmpes for. I Cyklismens første Tid syntes
alle Cyklister, at de hørte sammen og havde noget at
sige hinanden. Efterhaanden som Cyklismen vandt frem
i stadig voksende Omfang, blev det en stor Fornøjelse
at være med i den kæmpemæssige Succes. Cyklens Ven
ner kæmpede i disse Aar energisk for dens Plads i T il
værelsen, og efterhaanden som den sejrede, mærkedes
det overalt i det daglige Liv.
De allerhøjeste Lovord blev udtalt om Cyklen. Her er
tre samtidiges Udtalelser, der viser, hvilken vidunderlig
Ting Cyklen var for den første Generation af dens Be
nyttere: Vor berømte Sprogforsker, Professor Otto
Jespersen, der fik sin første Cykel 1891,116 siger i sine
Erindringer: „Men for mig betød det umådelig meget at
jeg ved syklen på en måde fik „a new lease of life“. Jeg
hade i barndommen været udelukket fra gymnastik;
ungdomssport existerede ikke da jeg var student, så jeg
n s ) Dannebrog 1. Maj 1899.
n s ) O. Jespersen: En Sprogmands Levned, 1938, S. 69.