VI. Om Straffene, som fuldbyrdedes i København.
381
studen var a f ringe verd, v i l l e b u n d e n den e i igien annamme
och t iu f v e n la d e j u s t i f i c e r e , derfor den ladet taxere . . .
for 57* dr. slette, deraf kongelig majestat 17a dr.
1
ort
8
sk.«
1643 16. Decbr. »Annammet kongelig majestats anpart af
femb maugre svin, som en tid lang her i aufvelsgaarden staaet
hafver och fra en b u n d e staallet ere, som dennom ei igien
annamme ville, form edelst hand e i p a a t i u f v e n b e k o s t n in g
g iø r e v i l l e , och er vurderet for 9 dr. slette.«
Herhen hører også to allerede ovenfor S. 367 og 369
anførte Tilfælde fra 1630—31 og 1655—56. Alle disse
Tilfælde a n g å T y v e r i og synes at vise, at den Be-
stjålnes Forfølgningsret og dermed forbundne Pligt til at
betale Sagens Omkostninger ganske vist bestod i Principet,
men at han dog frit kunde overlade hele sin Ret og
Pligt til det offentlige; kun måtte han så give Afkald
på de ham frastjålne Koster, for så vidt disse vare bievne
bragte til Stede. Når der derfor i det ovenfor S. 368
anførte Sted af Byfogedregnskabet føres til Indtægt noget
Sølv af et Hans Lindenov tilhørende ham frastjålet
Hundehalsbånd, kan der ikke være Tvivl om, at også
han har givet Afkald på Tyvekosterne mod at slippe
for Sagens Omkostninger og al den med Forfølgningen
forbundne Ulejlighed og Besvær. I Henhold til det an
førte er det altså tænkeligt, at der på Tabellerne kan
mangle nogle Tyverier, i hvilke Bestjålne selv har for
fulgt Sagen.
Med Hensyn til M a n d d r a b s s a g e r kan det derimod
konstateres, at der i Byfogedregnskaberne mangler nogle,
som derfor formentlig ere forfulgte fra Eftermålsmandens
Side. I Københavns Diplomatarium1) er meddelt Brud
stykker af en københavnsk Årbog, som omfatter Årene
1633— 36 og 1639— 40, 1645, 1646— 47. Disse sidste
Brudstykker angå År, for hvilke Byfogedregnskaber
haves, og i dem nævnes følgende Henrettelser:
9 5, 781—91.
26