389 / 650
VI. Om Straffene, som fuldbyrdedes
i
København.
383
Tilfælde kunde blive Tale om andet end Gældsfængsel,
må det erindres, at anholdte har været et løst Fruen
timmer formentlig uden fast Ophold i København. Hvis
hun nu mod Forbud har villet romme fra Byen med
den hende påhvilende, ved Dom konstaterede vitterlige
Gæld, har hun efter Birkeret 1623 gjort sig skyldig i
»Vold« og kunde under en Voldssag ikke undgå »Volds
bøder« eller 40 Mark1). Da hun imidlertid viste sig
aldeles uformuende, har det Offentlige ingen Interesse
haft i at overtage Sagen og hun er blevet løsladt. I
det a n d e t Tilfælde er der Tale om et almindeligt Be
drageri. For en sådan Forseelse kom Kvinder tidligere
i Tugthuset, men dette lukkedes netop i 1650, og man
har vel ikke været klar over, om man nu skulde sætte
Anholdte i Halsjærnet, og ha r derfor ladet hende gå, da
der tilmed ingen Omkostninger kunde afpresses hende.
Må det end herefter antages, at der på Tabellerne
kan mangle nogle flere Tilfælde end de således efterviste,,
kan det dog næppe dreje sig om mange, når Hensyn
tages til den faktisk tilstedeværende, ovenfor påviste Til
bøjelighed til at overlade det Offentlige Påtalen af Fo r
brydelser, og endvidere til, at den overvejende Del af
Forbrydelserne den Gang som nu blev begåt af Personer
fra de lavere Lag i Samfundet, der ikke have ejet så
meget, at den private Klager kunde nære Håb om at få
sine Udlæg dækkede af Forbryderens Bo. I de to nys
nævnte Tilfælde af Manddrab har Gærningsmændene da
også sikkert efterladt så meget, at Eftermålsmandens
Omkostninger kunde dækkes, og i slige Tilfælde ha r
den vedkommende private Sagsøger derfor haft let ved
at følge sin naturlige Hævnlyst.
Endnu må omtales Forholdet mellem Tabel I på
J) V. A. Secher: Om Vitterlighed i den ældre danske Proces.
Kbh. 1885 S. 43.
26*