106 / 306
1 0 4
i væsentlig Grad forhøj er Tilførselen af alkalisk Duodenalsaft.
Shay,
Katz og Schloss
32 (
1932
) mener, at Regurgitationen først og fremmest
bør ses som et Udtryk for Pylorusfunktionen og paaviser, hvad der
er a f væsentlig Interesse for det foreliggende Spørgsmaal, allerstær-
kest Regurgitation ved et Tilfælde a f Achylia gastrica. løvrigt mener
de, at der ved Indførelse a f stærk Syre i Ventriklen sker en saa hurtig
Nedsættelse a f Aciditeten, at det kun kan forklares ved, at der ab
sorberes Syre a f Ventriklen. Mod Duodenalsaftens altovervejende
Betydning som aciditetsregulerende Faktor gaar ogsaa Forsøg af
Maclean og Griffiths
27 (
1928
), der fandt Nedsættelse a f Aciditeten
selv naar duodenal Regurgitation var ganske udelukket, og a f
Yeslco
39
(
1928
), der fandt, at Standsning a f Pankreassekretionen kun bevir
kede ringe Forøgelse af Aciditeten.
Baircl, Campbell og Hern
1 (
1924
)
fremhæver Pylorusdelens alkaliske Sekret, som en vigtig Faktor for
Neutralisationen.
Endnu skal anføres
Holländers
22 (
1932
) Stødpudetheori, der gaar
ud paa, at der i Ventriklen sammen med Syren i mucus afgives neu
trale Chlorider og Bicarbonat, og Koncentrationen heraf er en Funk
tion a f Aciditeten.
Grifflth’s
Theori 17 (
1936
), der dog ikke direkte
berører det foreliggende, gaar ud paa, at Aciditeten dirigeres fra
Duodenum, derved at Syrepaavirkning a f Duodenalslimhinden ned
sætter Syresekretionen i Ventriklen. Endelig har
Teorell
3£l, 36 (
1933
,
1935
) i nogle større Arbejder opstillet sin Diffusionstheori. Han har
paa Katte indført
2—10
cc
0,17
n HC
1
og finder, at Aciditeten hur
tigt falder, uden at Volumen forandres, og mener at det maa forklares
ved Udveksling a f H -f- med Na -f- gennem Diffusion.
Kort sammenfattet ses det saaledes, at der er adskillige Faktorer,
der vil kunne virke nedsættende paa Aciditeten a f tilført Syre, nem
lig Neutralisation og Fortynding med Slim, Pylorussekret og Duode
nalsaft, evt. Absorption og Diffusion, samt at daarlig Pylorusfunk-
tion i betydelig Grad fremmer Aciditetsnedsættelsen.
I adskillige af de her fremlagte Forsøg har der overhovedet ikke
kunnet paavises Slim i Prøverne, selv om der er konstateret næsten
fuldstændig Neutralisation; Indholdet a f Tørstof har været forbav
sende konstant i de udtagne Prøver, saaledes at Fortynding næppe
har spillet nogen større Rolle for Nedsættelsen af Aciditeten. Pylorus-
sekretets neutraliserende Evne synes efter det foreliggende for ringe
til at kunne bevirke Neutraliseringen, især af de større Syredoser.
Absorption og Diffusion kommer næppe i Betragtning. Mest sand
synligt synes det at være, at den ringe Effekt a f den tilførte Syre
skyldes Neutralisation med alkalisk Duodenalsaft og i de særlig ud
talte Tilfælde er et Udtryk for Achylikernes daarlige Pylorusfunktion.