Previous Page  110 / 306 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 306 Next Page
Page Background

108

denne sygdom. Med hensyn til de opnåede resultater afviger tallene

meget fra hinanden i forskellige statistiker; således har Loewenberg,

Noah og Scherk (

1928

) kun

39

% raske af

203

ptt., medens Elm­

mark (

1931

) har

83

% raske uden operation, men ganske vist kun

45

efterundersøgte ptt. Man kan således slutte, at galdesten­

sygdom trods medicinsk behandling er en alvorlig lidelse med en

betydelig dødelighed, og at medicinsk behandling ofte er virkningsløs.

2

)

Operativ behandling: Talrige store materialer foreligger til be­

dømmelse a f risiko og resultater. Alle statistiker viser fra

60—80

%

fuldt helbredte a f de efterundersøgte. Mortaliteten svinger i de nyere

statistiker omfattende ialt

7000

opererede tilfælde fra

4

.

6

10.6

%.

Den ret store mortalitet rammer væsentligst ptt. med akute betæn­

delsessymptomer samt ptt. med choledochussten; hos ptt., der ope­

reres udenfor anfald, ligger mortaliteten kun omkring

1

%. Morta­

liteten for større materialer, hvor enten cholecystostomi eller chole-

cystectomi er anvendt som normalmetode, er omtrent ens, og ligger

som før omtalt, medens recidiverne (dette taget i udvidet forstand

omfattende såvel falske som ægte recidiver) er hyppigere hos de

stomiopererede.

Som årsag til, trods noget hyppigere recidiv hos disse sidste, allige­

vel at foretrække denne operation, hvor tidligere anførte absolute

indikationer for ectomi ikke foreligger, har man anført forskellige

grunde og da navnlig 2; dels at ectomerede ptt. hyppigt skulde lide

af dyspepsi, dels at man ikke burde fjerne et organ, der utvivlsomt

opfylder en mission.

Wessels og Rovsings undersøgelser over ptt. med galdesten i årene

1918—20

syntes at vise, at disse dyspeptiske symptomer skyldtes

achyli, der indtrådte ved cysticusspærring og derfor også ved ectomi,

men lignende materialer samlet af Kraft og af Mogens Eenger samt

eksperimentelle forsøg på dyr af Ejnar Thomsen og senere af Dahl-

tversen tydede ganske herimod. Senere har Sv. Müller

1933

forelagt

et efterundersøgt ectomeret galdestenspatientmateriale, som såvel før

som efter operationen er nøje udspurgt om dyspepsi. Det drejede sig

om

144

patienter, hvor undersøgelserne viste flg.:

57 4- dysp. før 4- dysp. efter operation

46

+ -

- 4-

-

29

+ -

- +

-

12

-4

-

-

+

-

hvoraf man altså kan slutte, at dyspepsi sjældent opstår efter ectomi-

operation.

Den anden indvending mod at fjerne galdeblæren er på forhånd

ganske rimelig. Galdeblæren har nemlig flere funktioner: den op­

samler galden, koncentrerer den, secernerer et slimet sekiet og ende­

lig udtømmer den atter den koncentrerede galde, når der ved for­

døjelsen bliver brug for større mængder af denne. Disse funktioner