F ra B ispebjerg H ospitals Afd. A og itøntgenklinik.
(Chefer: Overlæge, Prof. D r. med.
J. Foged
og Overlæge
Ghr. J. Baastrup.)
CHOLECYSTOGRAFISKE UNDERSØGELSER AF
CHOLECYSTOSTOMEREDE PATIENTER
A f
H. Krieger Lassen
og
Harald Christiansen.
Den gamle strid indenfor kirurgerne verden over angående indika
tionerne for cholecystectomi og cholecystostomi, navnlig hvilken ope
ration der bør foretrækkes som normalmetode, og som også her
hjemme i årene omkring
1920
gav anledning til megen diskussion,
er nu næsten ophørt.
Langt de fleste kirurger anvender nu sædvanligvis ectomi; men i
en del tilfælde .har man slet intet valg; f. eks. må man ved lukket
ductus cysticus med hydrops i galdeblæren, gangrænøs perforation
af ductus cysticus eller ved cancer vesicae felleae altid fjerne galde
blæren, medens man ved gamle og sløje ptt. eller hos ptt. med dårlige
pladsforhold f. eks. p. gr. af fedme må foretage stomi. Wideroe fin
der således i
1928
, at hos
55
% af sine opererede galdevejspatienter
var der absolut indikation for den ene eller anden operation. Ved
empyema vesicae felleae er meningerne delte; nogle anser denne
komplikation som absolut indikation for ectomi, medens andre netop
her nøjes med drænage a f galdeblære og omgivelser.
Da ectomien fra omkring år
1910
efterhånden trængte igennem
som normalmetode, var den primære årsag hertil sikkert navnlig
teorierne om, at galdestenene opstår i galdeblæren og ikke, som
man nu ved, i leveren. Nu er de fleste forf. enige om, at cholecystec
tomi som normalmetode giver færre recidiver (såvel ægte som uægte),
end stomier, og dette er den væsentlige årsag til den almindelige
foretrækkelse a f ectomi ved galdestensoperationer.
På grund a f uenigheden om de forannævnte »tvingende indika
tioner« for den ene eller anden operation vil det være meget vanske
ligt at skaffe sig fuldstændig kommensurable materialer angående
udfaldet af ectomi og stomi, og dette gælder i endnu højere grad,
hvis man forsøger at medtage resultaterne af medicinsk behandlede
galdevej stilfælde.
Der findes ganske vist i litteraturen en del materialer, der såvidt
muligt forsøger at klargøre disse forhold, og vi skal her ganske kort
gøre rede for, hvordan det forholder sig.
1
)
Medicinsk behandling: En samlet opgørelse over ialt
1276
pa
tienter med galdesten behandlet medicinsk og senere fulgt, stammen
de fra Binder, Riede!, Jagutti og Elmmark viser ialt
179
døde af