52 / 306
5 0
mellem torntappen e af vert. lumb. I I / I I I eller III/IV . Svækkelse p. gr. af
influenzaen k an have væ ret e t disponerende m om ent for vedkomm ende
traum a.
Der har hidtil almindeligvis været skelnet mellem secundær lum
bago og primær lumbago, den secundære udløst a f scoliose og sacra
lisation et c., af betændelsesagtige eller tumorlidelser i hvirvelsøjle
eller medulla, a f lidelser i underlivsorganer — særlig urin- og
genitalorganer, a f infektionssygdomme o.s.v.
Den saakaldte primære, »essentielle« lumbago er snart blevet op
fattet som traumatisk (sprængning a f fibre i lumbalmuskulaturen)
snart som »rheumatisk« — et taaget begreb, hvor lidelsen ogsaa nær
mest er tænkt knyttet til muskulaturen. Den voldsomme muskelkon
traktion ved lumbago gør denne opfattelse forstaaelig.
Efter min opfattelse skulde sygdomsbegrebet: den essentielle
lumbago kunne forsvinde: Muskelkontraktionen ved den saakaldte
essentielle lumbago er ogsaa udløst a f en primær aarsag, som regel
en lidelse af bløddelspuden mellem torntappene, a f ligamenta in-
terspin, supraspinos, samt a f torntappenes periost og knoglevæv,
ev. af anden columnalidelse f. ex. forandringer i articulationerne.
I en tidligere publication har jeg udtalt, at den her beskrevne
opfattelse ikke forklarer samhørigheden mellem lumbago og ischias.
De iagttagelser over herhenhørende fænomener, som jeg i de senere
aar har gjort, synes dog at give en nærliggende forklaring ogsaa paa
denne samhørighed. I en senere meddelelse agter jeg at komme
ind paa dette problem.
Jeg har kaldt torntapslidelsen »osteo-artrosis proc. spin.« Stehr
fra Rudolf Virchowkrankenhaus i Berlin slutter sig nøje til de af
mig fremsatte anskuelser og foreslaar navnet »osteo-artrosis inter-
spinosa«. Betegnelsen »Morbus Baastrup« har jeg ogsaa set i littera
turen.
Behandlingen af acute anfald a f den omtalte »torntapslumbago«
vil ikke afvige fra den almindelige ved »hexeskud« anvendte: Ro,
smertestillende midler, varme o.s.v. Medens behandlingen finder sted,
resorberes hæmatomet. Massage kan formodentlig lindre smerter,
beroende paa stærk og vedholdende muskelkontraktion.
Ved den kroniske torntapslumbago« kan man forsøge de alminde
lige fysiurgiske behandlingsformer, men hvis disse ikke hurtigt
giver resultat, bør man forsøge røntgenbehandling, og — hvor denne
svigter — i egnede tilfælde korsetbehandling for at opnaa anchylose
eller operation, hvor forholdene indicerer dette. (Resection af torn
tappe eller dele a f disse, ev. Albee’s Operat.). Meningerne vil sikkert
være delte, om hvor længe man bør anvende de fysiurgiske metoder,
før røntgenbehandling institueres — i hvert fald i Danmark, hvor
kendskab til røntgenterapiens resultater ved rheumatiske sygdomme
ikke er almindelig.