58 / 306
5 6
Kendskab hertil er nødvendig baade for
Diagnose
og — hvad i
denne Forbindelse, hvor Behandling diskuteres, ikke maa glemmes —
for
Profylaxen
overfor Progeni.
Almengyldige Regler for Behandling af Progeni.
I Behandlingen a f Kæbedeformiteter gælder visse alméngyldige
Regler, som jeg skal minde om.
Alderen er en vigtig Faktor i Vurderingen a f den Behandling,
der bør anvendes: Børn og ganske unge Individer skal i Almindelig
hed behandles konservativt ortodontisk, med mindre Deformiteten
beror paa Anchylose i Kæbeleddet. Indikation for ortodontisk Terapi
foreligger ligeledes ved rene dentale eller alveolære Former, hvor
Progenien betinges af Tandstillingsanomali resp. indskrænker sig til
Partiet omfattende Processus alveolaris i Frontregionen. I saadanne
Tilfælde kan ortodontisk Behandling alene føre til Maalet. For at
afkorte denne langvarige Behandling er enkelte Kæbekirurger dog
i den senere Tid begyndt at finde Indikation for operativ Behandling
ogsaa a f disse Manifestationer.
Naar det fra udenlandsk Side er anført, at Bekostningen ved ren
ortodontisk Behandling, som i Reglen er betydelig, kan kontrain
dicere denne, gælder dette ikke herhjemme, hvor Behandling paa
Tandlægeskolen kan udføres gratis.
I de Tilfælde, hvor Deformiteten omfatter hele Mandiblen, er ren
ortodontisk Behandling ikke altid tilstrækkelig, men maa ofte
suppleres med operativ Terapi. Omvendt er sidstnævnte sjældent i
Stand til alene at føre til Maalet. Ved Osteotomi, Resection m. v.
er man vel i Stand til at korrigere grovere Formforandringer, forkorte
Underkæben — relativt el. absolut — kippe et Afsnit opad. I Reglen
opnaar man dog herved kun Forskydning i et eller to Planer. Til
Korrektion a f finere Detailler eller overfor mere indviklede Defor
miteter er supplerende ortodontisk Behandling nødvendig. Først den
kombinerede ortodontisk-kirurgiske Metode giver i mange Tilfælde det
ideelle Resultat,
saaledes som jeg i denne Afhandling skal vise Exemp-
ler paa.
Indikation for operativ Behandling
—
Operationsplan.
Indikationen for operativ Behandling maa trækkes med skarpe og
snævre Grænser og er næppe nogensinde absolut. Progeni a f saa udtalt
Grad, at der bliver Tale om kirurgisk Indgreb, er ret sjælden. Den
enkelte Kirurgs Erfaring kan ikke blive særlig stor. Kirurgen maa
altid have en dygtig Tandlæge ved sin Side til Afgørelse af, hvorvidt
Tilfældet egner sig for operativ Behandling, til Hjælp i For- og E fter
behandling og til Overvejelse a f Operationsplanen.
Efter min Mening foreligger Indikation for operativ Behandling
hos Voxne, hvis Symptomer er alvorlige i funktionel og kosmetisk