61 / 306
5 9
Corpus mandibulaekandisloceres bagud,ogProgenienophæves. (Fig.l).
Jeg har opereret alle mine Patienter efter denne Metode og har været
særdeles tilfreds med Udfaldet. Den nærmere Teknik ved Operationen
vil senere blive beskrevet.
A f historiske Grunde skal lige nævnes, at
Bruhn-Lindemann
ikke
sidder inde med Prioriteten paa det Indgreb, der nu allevegne gaar
under deres Navn — og med en vis Ret, fordi disse Forfattere som
Pig.
1
.
Osteotomía ram us m andibulae a. m.
Bruhn-Lindemann
(efter
Wassmund).
anført paa grundlæggende Maade har udarbejdet Behandlings-
metodiken. Men allerede ca.
10
Aar forud har
Babcoclc
(
1908
) udfra
samme teoretiske Overvejelser, som ovenfor er fremført, opereret
Progenitilfælde med tværgaaende Osteotomi extraoralt, proximalt
for Lingula.
Den Kritik, der kan rettes mod
Bruhn-Lindemann’s
Metode, er
væsentlig:
Risiko for Læsion af Nervus facialis.
Skæmmende Cicatrice.
Tilbøjelighed til Dislokation af proximale Fragment.
Jeg skal senere komme tilbage til Spørgsmaalet om den mere eiler
mindre eventuelle Berettigelse heraf efter at have fremlagt mit
Materiale, men paa dette Sted indskyde, at
Wassmund
til Imøde-
gaaelse a f det sidste Punkt: Dislokation af proximale Fragmen,
p. Gr. a. Træk fra Muscul. pterygoideus ext., har modificeret
Bruhn-
Lindemann’s
Operation med en saakaldt »tapformig« Osteotomi
(Fig.
2
). Idet »Tappen« i Bagkanten af proximale Fragment placeres
lateralt for distale Ramusafsnit, forhindres automatisk den nævnte
Dislokation og dennes evt. uheldige Følgetilstand.