84 / 208
hvor den Cyklende hverken generes af de Gaaende eller af
holdende Vogne eller af Færdsel fra disse over Cyklestien
til Husene.
Fortovsbredderne bør bestemmes uafhængigt af, hvor
bred Kørebanen er, og i Forhold til den gaaende Trafik. Medens der paa een Vej saagodtsom kun er Vogntrafik (f. Eks.
Godsbanegade), er der paa en anden i overvejende Grad
Fodgængertrafik (Østergade), og Profilet bør give Udtryk
derfor, hvor det kan lade sig gøre. Men det er selvfølgelig
nemmere at nøjes med en Generalregel om, at hvert Fortovs
Bredde skal være Vs af hele Gadens, end at tænke over, hvad
der passer i det foreliggende Tilfælde.
L y s tv e je og Parker.
Foruden Beboelses- ogTrafikvejeer
der den
tred ie Slags Veje, som
særlig anlægges for Lysttrafik. Medens
H ov ed tra fikv
ejene i radial Retning anlægges for
at lette
Adgangen til Byen,
saa bør de vigtigste Lystveje anlægges
for
a:
lette Bybeboeren
Adgangen til Landet. De Steder,
K jøbenhavneren
fortrinsvis søger, er jo Dyrehaven og
Frederiksd
alskovene, m en
desuden er der den mindre søgte
Kongelund p a a Am ager. Mod
Vest maa Udflugtsstedet først
skabes,
m en en
Mulighed for det er der ved Mosen mellem
Vallensbæk
og
Tranekilde. Man søger nu mange Steder at
omgive Byerne m ed en
Parkzone, et Slags Friluftsbælte, som
sætter
en Grænse fo r
Byens Størrelse, saa yderligere Udvidelse
a f Byen m a a
finde Sted ved at overspringe dette Bælte
og' af d anne m ind re Byer
udenom Moderbyen. Mod Øst og
Sy d
e r Ø resund de t
bedst mulige Friluftsbælte, men dannes
der,
p aa G rund lag
a f Mosen ved Vallensbæk, en Plantning,
d e r føres.h e lt ned til
Vandet og med Tiden ved et Skovbælte
forbindes m ed
Jonstrup Vang, mangler der kun en mindre
P lantning mellem
Ermelunden og Sorgenfriskoven, for at
.Ringen k a n væ re 1 sluttet.
Længere inde dannes en anden god
Ring
a f
Befæstningslinjen, som det vil blive Fremtidens Sag
at søge
b ev a re t som
Anlæg, naar den engang ophæves som
Befæstning; Sænkningerne,
der danner de indlemmede Distrik ters
naturlige Grænser ud- og indefter, egner sig daarligt
til Bebyggelse og kan derfor naturligt bevares som grønt
Areal
og
beplantes.
At der efterhaanden laves større nye
Parkanlæg i Lersøen og Utterslevmose, tør betragtes som
givet og er allerede forberedt, men foruden Parkstrimlerne
paa Engarealerne langs Lygte-, Ladegaards-, Grøndals- og
Harestrupaaerne bør de sydvestlige Bydele kunne gøre be