706
R. B e rg
ver han, »er af Lysets Slægt, og at Verden og Menneske
livet kan trænge til Lys, det ved man vist, saa det gælder
kun om det rette Forhold at udfinde mellem Lys og F ri
hed. — — Jeg tør ikke kaste saa mange ud paa F ri
hedens dybe Hav, thi jeg kan ikke hjælpe dem, hvis de
ej kan svømme i Konkurrencens Bølger.«
Paa den anden Side ha r vi saa en Mand som Brygger
Jacob Jacobsen, helt igennem Foregangsmanden. Som
ung, ivrig Tilhører ved H. G. Ørsteds og andres Fore
læsninger, som Brygger stadig eksperimenterende og u n
dersøgende, aldrig træt af at tage fat paa ny, hver Gang
et Forsøg er mislykkedes, i alle Forhold sikker paa sig selv,
ivrig Forkæmper for Frihed baade paa Næringsvæsenets
og det borgerlige Omraade. Hver Gang noget er lykkedes
for ham, tager han uden Betænkning det næste Skridt,
stadig videre og videre, altid med Tro paa, at Sejren vil
naas.
Saaledes stod da to Tidsaldre overfor hinanden. Den
gamle i Forsvar for det, man kendte og havde prøvet,
fuld af Angst for det nye, som var i Fremmarch. Den
nye stormende frem med Ungdommens Mod, med Lyst
til at slaa alt det overleverede omkuld og til at bygge en
Verden op, hvor der var Plads til at røre sig, og hvor
intet hindrede det frie Individ i at udfolde sine Kræfter.
Det var ud af denne Stemning, Industriforeningen
blev til.
De frie Kræfter har faaet Lov til at vise, hvad de ev
nede, og hvem vil nægte, at der naaedes meget?
Men nu, hundrede Aar efter, staar vi atter ved en ny
Tidsvending, da Feltraabet ikke længer er Frihed, men
Orden og Sammenhold. Ogsaa paa det Omraade har
den gamle Forening vist sig mægtig til at løse Opgaven,
som ligger for.




