D a In d u strifo ren in g en b lev til
7 0 1
Sommeren gav 100—120 Børn Arbejde. Arbejdslønnen
for de nævnte Karter oversteg 8000 Rdl., »en i Sandhed
meget betydelig Summa, der ved denne Mand er kommen
en trængende Klasse af Arbejdere til Gode, og det for en
tilsyneladende ubetydelig Artikel, som dog har en stor
Anvendelse i det daglige Liv.«
Der var i det hele i Udstillingskomitéens Ledelse og
navnlig i de Udtalelser og den Vejledning, den yndede at
give Udstillerne, ikke saa lidt af det gamle Regerings
maskineris faderlige Overlegenhed. Den holdt af at give
Karakterer og at fortælle de enkelte, hvorledes de bedst
skulde bære sig ad.
I Beretningen om Udstillingen hedder det saaledes:
»Den Oplivelse af Almenaanden i een Retning, den Ud-
vexling af Idéerne, den gensidige Meddelen, som disse
Udstillinger foranledigede mellem de næringsdrivende
Borgere, ere Fordele, som ikke ere ubetydelige.« Videre:
»Den møjsommelige Bestræbelse erholder Opmuntring,
det heldige Udfald Erkendelse, Kappelysten vækkes, og
hvad der lykkes Een, fkar en Anden strax Lyst til at
efterligne, og disse Følger ere især af
Vigtighed foret
Land, hvis Industri endnu er i sin Barndom.«
Det kan ikke nægtes, at Datidens Haandværkere og
Industridrivende havde Brug for al den Vejledning, der
kunde gives dem, oplærte og opdragne, som de saa godt
som alle var inden for Rammerne af et af de gamle lavs-
bundne Haandværk, uden nogen dybere teknisk eller
merkantil Uddannelse. Hvad det især kneb for de fleste
med, var Oversigt over deres økonomiske Status. Et var
imidlertid fælles for dem, og det var Lysten til at optage
Fremstillingen af nye Genstande inden for det Fag, de
drev, men her stødte de meget ofte paa de Skranker, der
droges af Lavsvæsenet. Jernstøberne havde store Kvaler
med Klejnsmedene for at faa Lov til selv at lave Fødder
til de Kakkelovne, de støbte, og en ny Virksomhed




