712 / 795
6 9 8
R. B e rg
nøjedes med Klubberne og deres Vennesold, men nu vilde
man noget mere, føle, at man selv kunde styre, høre sig
selv holde Taler, ordne og reformere.
Allerede 1820 blev Studenterforeningen stiftet i Oppo
sition til det teologiske Fakultets Indblanding i Regens-
livet. 1824 fulgte Selskabet til Naturlærens Udbre
delse og Læseselskabet »Athenæum«, 1825 Kunstforenin
gen; 1828 stifter A. P. Berggren den første Sangfor
ening i København. I Trediverne følges disse Forenin
ger af de politiske Sammenslutninger: 1832 28. Maj-Sel
skabet med den bevidste Hensigt at holde Regeringen
vaagen med Hensyn til dens Løfter om Indførelse af
Stænderforsamlinger, 1834 »den borgerlige Læsefor
ening«, 1836 kommer Musikforeningen og 1838 Indu
striforeningen foruden talrige andre Sammenslutninger.
Det ejendommelige ved hele denne Række Foreninger
er, at de er Samlingssted for alle Samfundsklasser, ikke
som forhen for bestemt afsluttede Kredse. Alle kan blive
Medlemmer, og saa at sige alle blev det. Her samles
Akademikere, Militære, Handlende, Haandværkere, og
det er interessant at se, at det er Tidens unge Kræfter,
der alle Vegne tager fat. Der er snart ikke den Forening
af nogenlunde offentlig Betydning, hvor man ikke træ f
fer Orla Lehmann som Leder, Taler og Fører.
Det gælder da ogsaa Industriforeningen. Den skulde
ingenlunde være en faglig Sammenslutning alene for
Haandværkere og Industridrivende, men en Forening til
Industriens Fremme i Danmark. I den træffer vi da og
saa som Ledere en hel Række af Tidens førende Person
ligheder, og betegnende nok mest af de unge. Der er
Professor J. G. Forchhammer, der er Kaptajn A. F.
Tscherning, denne Officer, der aldrig var Soldat, der er
— naturligvis — Orla Lehmann, og der er alle de unge
og yngre inden for Haandværk og Industri: J. B. Dal-
hoff, H. Gamst, Naalemager Hjorth, Urmager Kyhl,