717 / 795
D a In d u strifo ren in g en b lev til
703
nye Dampskibsforbindelser atter skulde hente og bringe
Varerne. Øst—Vest skulde Retningen være, ikke længere
Syd—Nord.
Landets Erhvervsliv skulde fremmes, ikke ved Beskyt
telse, men ved at hjælpe Dygtigheden. Produktionen
skulde øges, Haandværket blive til Industri. Men Pro
duktionen skulde ikke blot øges, den skulde ogsaa a f
sættes. Det skulde ske gennem Oprettelsen af Vare
magasiner, ved at danne Aktieselskaber.
Man saa alt i lyserødt, ventede enorme Muligheder.
Det er betegnende for den Optimisme, der raadede, at
man ved Prospekterne for Dannelsen af flere Aktiesel
skaber troede at kunne stille store Fortjenester i Udsigt.
I Prospektet for den lille Jernbane fra København til
Roskilde troede man at kunne regne med et Udbytte af
10 pCt., og ved Dannelsen af et Hørspinderi mente man
at kunne love ikke mindre end 35 pCt.
Luften var fyldt med Forventninger, og af den nye
Industriforening ventede man sig store Ting. Den maatte
kunne klare det hele. Det er i den, man tumler med Idé
erne om Varemagasiner, om Udleje af Dampkraft, og
det er til den, man vender sig for at faa Jernbaneplanerne
virkeliggjorte. Om Industriforeningen samlede da ogsaa
alle sig. Allerede ved sin Start 1838 kunde den opvise
539 Medlemmer, et Tal, der næste Aar var steget til 931.
Industriforeningen var blevet ligesom et Samlingssted for
alle store Planer.
F ra første Færd kan man spore Tidens nye Luftning
inden for Industriforeningen. Saa langt fra at være en
faglig Sammenslutning med begrænset Maal har den i
den første Tid snarere Karakteren af en borgerlig Klub,
hvor enhver kunde komme og træffe ligesindede og
veksle Tanker med dem. Det er saaledes betegnende, at
blandt de Foreninger, den ene af Spidsborgerne i Ho
strups »Genboerne« nævner, at han er Medlem af, er og-