HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

B l

Forsamling, at tolke cle almindelige Følelser af underdanig

Hengivenhed for Kongen, som brænde liøit i hver Barm,

af den varmeste Fædrelands-Kiærlighed, som opfylder hvert

Bryst; af de ivrigste Forsæt hos enhver nærværende

at bidrage, liver i den Stand og i den Stilling hvori For

synets og Kongens Yillie have sat ham, til Fædrelandets

Gavn og almindelig Nytte — naar slige vigtige Emner

skal fremføres af en Mand, hvis hele Levetid, hvis lange

Bane, alene har været opoffret til Lægevidenskabens byrde

fulde Sysler, til at formindske de Elendigheder, hvorunder

Menneskeslægten sukker i Sygdoms Tilfælde, og som saa

ofte hos den ømtfølende Læge efterlader den bittreste

Kummer, naar lians ivrigste Bestræbelser ikke altid blive,

eller kunne blive kronede med Hæld — saa er det alene

Deres Majestæts Befaling, som kan give ham Mod til, at

fremstaae for Deres Majestæts Trone, med Tillid til Deres

Overbærelse,

0111

Oldingens svækkede Evner ikke maatte

ligne hans gode Yillie og hans varme Følelser for Konge

og Fædreland.

Det er D. M. allemaadigste Yillie og Befaling, at paa

den Dag, da Forsynet skiænkede Staten sin elskede Frede

rik, skulde i Ordenens høitidelige Forsamling tolkes den

Hæder og den Nytte, som ved Dannebrog-Ordenen er frem-

virket i de danske Stater.

Disse vigtige Gienstande, som frembyde saa megen

Stof til gavnrige Betragtninger, kunde efter deres Natur

kun begynde med Dannebrog-Ordenens store Stifter Walde

mar, som i Aaret 1219 stiftede — med femte Christian,

som i Aaret 1671 fornyede — og med siette Frederik, soin

i Aaret 1808 udvidede denne hæderlige Orden. Adskillige

Gange gienlød allerede paa dette ærværdige Sted Oldtidens

store Waldemars Minde, som ikke alene stor i Krig ud

videde Rigets Grændser og giorde det danske Navn frygtet

af Danmarks Fiender; men ogsaa ligesaa stor under Fredens

Sysler, ved vise og velgiørende Love fremvirkede Orden

og Sikkerhed, fremmede Undersaatternes Lykke og Yelstand

og byggede en varig Grund til Fædrelandets Hæld og Ære.

Adskillige Gange gienlød i denne værdige Forsamling femte

Christians — denne Dannebrog-Ordenens Fornyeres — tak

nemmelige Erindring, som stor i Krig end større i Fred

haandhævede Retfærdighed i Landet, og hvis Yiisdom an

ordnede Love, som Europa endnu beundrer og som fra

Slægt til Slægt have udbredt Yelsignelse endog over Fæ

drelandets fiæmeste Egne.