HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

Person, undtagen vores Konge. Blid og taalmodigen hører

han den Høies som den Ringes Anliggender, naar disse

endog maatte være ugrundede og ubillige; hielper hvor og

naar han kan, opmuntrer hvor han ikke kan hielpe, under

søger det som kunde synes tvivlsomt, og ingen forlader

ham uden at være giennemtrængt af den dybeste Ær

bødighed, underdanigste Hengivenhed og ømmeste Kiær-

lighed.

Det er en stor, en ædel, en henrivende Gienstand for

Menneskevennen, at see en Monark, forsynet med uind

skrænket Myndighed, som ikke fornægter Menneskets blide,

ædle Følelser, som røres ved andres Ulykker, og som deel-

tager i deres Lykke. Det var min tunge Lod, allernaadig-

ste Konge, mecl den inderligste Følelse, at see D. M. dybe

Kummer, naar offentlige Ulykker svævede over vore Ho

veder, naar huuslige Sorger hvilte tungt paa Kongens, paa

Faderens, paa Ægtefællens dybt saarede Hierte; naar

enkeltes uforskyldte Ulykker fremlokkede Medlidenheds

Taarer af Deres Øie! o! en Regent som ømt føler for og

med sine Undersaatter, kan ikke andet end være god, og

ædel, og elsket af sit Folk.

D. M. øvede Blik har, i de mange Aar De allerede

som Kronprinds deeltog i Statens Bestyrelse, været hen

vendt til alle Grene af Statsforfatningen, ikke alene til den

Deel som indbefatter Statens Sikkerhed, Forsvar og Selv

stændighed, men ogsaa til dem, som endnu mere umiddel

bar virke paa national Kraft, Styrke, Velstand og Lykke.

Naar vi overskue Deres Daad finde vi ingen Gienstand

som jo har tildraget sig Deres Opmærksomhed.

D. M. vise Anordninger har, med Hensyn til de of

fentlige Folkeskolers Forbedring sørget, saavel for Ung

dommens intellektuelle som physiske og moralske Dannelse.

Tidlig skulle religiøse Følelser opvækkes hos den; dens

physiske Kræfter styrkes ved at vænnes til det Elements

Indvirkning hvori de skulle leve, ved gymnastiske Øvelser og

den velgiørende Svømmekunst; tidligen skulde de vænnes

til nyttige Arbeiders Velsignelse, og Vanens Herredømme

skulde endog fraholde dem fra Lediggang og Ladhed, som

saa ofte leder til Fattigdom og Forbrydelser.

Hvor meget har D. M. ikke virket for Ungdommens

lærde Opdragelse, ved den mere hensigtsmæssige Indretning

af de lærde Skoler? og for Videnskaberne ved den af Dem

anordnede Studieplan? livor meget til Embedsmændenes

Dannelse til duelige Statens Tienere ved nøiagtige Prøvel