87 / 275
82
Følelse for sand Ære er en Naturdrift, som Skaberen
liar nedlagt lios ethvert godt dannet og oplyst Menneske.
Denne Æresfølelse har til alle Tider været en riig Kilde
til gode, ædle og store Handlinger, og det var D. M. vise
Hensigt at opvække denne velgiørende Følelse hos alle
Deres Undersaatter. Det var forbeholdet D. M., at sætte
Kronen paa Dannebrog-Ordenens, dette Oldtidens ærværdige
Mindesmærkes, Indretning. Det var forbeholdt Deres Yiis-
dom at giøre dette Ærestegn saa almindeligen velgiørende,
som det nu findes; at det ei skulde være Hang, Fødsel,
Rigdom og Embedsstilling, som alene skulde give Adgang
hertil; men at ingen Art af Fortieneste, af udmærket Due
lighed, af Borgerværd skulde være udelukket derfra, at den
kiække og oplyste Kriger til Lands og til Yands, at den
dybsindige Videnskabsmand, den sindrige Kunstner, det
fremspirende eller udviklede Genie, fortrinlige Opfindelser
i det hele Omfang af nyttige Kimdskaber, at endog de be
skedne skiulte Fortienester, selv enkelte store, ædle, gode
Handlinger skulde kiendes og belønnes. D. M. øvede Øie
udfinder udmærkede Fortienester hos Deres Undersaatter,
endog i Rigets fiærneste Egne, og paaskiønner deres Yærd.
Mange af dem ere ved D. M. Naade belønnede ved at op
tages i Ordenens Skiød.
D isses. Daad og »lmeennyttige
Handlinger skulle ei være tabte for Nutiden og Efterslæg
ten.
Selv de af vore Ordensbrødres Fortienester for det
Offentlige, som Døden bortrev af vores Midte, skulde blive
i Ordenens høitidelige Forsamlinger tilbagekaldte i taknem
melig Erindring, og Ordenens Aarbøger vil kunde frembyde
for Efterslægten historiske Oplysninger, som ellers vilde
have været skiulte i evig Forglemmelse. Endog fra denne
Synspunkt har D. M. ved Ordenens Udvidelse til alle Arter
af Fortienester, i alle Stillinger i Livet, sikkret Dem vores
og Efterslægtens underdanigste Taknemmelighed og inder
ligste Hengivenhed. D. M. liar derved knyttet et evigt
Baand, som endnu fastere forbinder Regenten med Un-
dersaatterne — Deres troe og hengivne Børn til deres
elskede Fader.
Fra dette Sted gienlød i de sidst henrundne Aar for
D. M. Trone den store AValdemars vældige Krigsbedrivter,
og femte Christians fredelige Sysler, som begge kräftigen
bidroge til Danmarks Hæder og Anseelse og til Deres
Undersaatters Hæld og Lykke.
Hvem af os alle, som nu
ere forsamlede for D. M. Trone, paatrænger sig ikke mæg
tig den Tanke, hvormeget vi skylde Dannebrog-Ordenens