88 / 275
83
tredie Skaber, Frederik den Siette, hvad lian var for os
hidtil, hvad han er os nu, og hvad vi haabe han under
Forsynets Bestyrelse vil være os i Fremtiden. Efterslægten
vil værdigen omhandle disse Gienstande. Den vil sætte
siette Frederik ved Siden af Waldemar og Christian, og
Danmarks Aarbøger ville da vidne
0111
at de alle kraftigen
værnede om deres Staters Sikkerhed og Selvstændighed,
at de endog under Krigens uafværgelige Besværligheder
anvendte alt for at giøre deres Undersaatter lykkelige.
Jeg Idender for vel mine svage Evner til at jeg turde
vove at udvikle disse Sandheder, som for enhver Fædre
landets Yen ere ligesaa indlysende som frydende. Jeg
beder kun allerunderdanigst
0111
Tilladelse, at maatte tilføie
nogle enkelte Anmærkninger, som de indskrænkede Øie-
blikke, D. M. vil værdige at skiænke mig Deres Opmærk
somhed, ville tillade. De fremkomme af mit Hiertes Fylde,
og ingen Smiger skal nærme sig D. M. Trone, og vanære
Oldingens Tale.
Det var Forsynets Yillie at D. M. skulde modtage
Regieringens tunge Byrde i et Tidsrum, da næsten alle
Folkeslægter i Europa vare i en rystet Tilstand, og manges
politiske Tilværelse var tvivlsom. I et Tidsrum, hvortil
Verdens Aarbøger neppe kan frembyde et Lignende. Tak
være det høieste Væsen! Tak være D. M. Viisdom! Danmark er endnu det mindst ulykkelige Land i Europa, i
Sammenligning med andre Stater. Danmarks Saar ville,
under D. M. Bestyrelse, hastigen læges, naar det maatte
behage Forsynet igien at skiænke os Fredens uskatteerlige
Velsignelser.
D. M. anstrængede Arbeidsomlied og uafbrudte Virksomhed giver et lysende Mønster for alle de ædle Mænd,
der omgive Deres Trone, som for enhver af Deres Undersaatter. Kongen arbeider om Dagen under de stærkeste
Anstrængelser, nyder kun sparsomt og afbrudt den Roe,
som den menneskelige Matur saa nødvendigen kræver, for
at see med egne Øine, og at virke efter eget Overlæg.
Han vaager naar Borgeren, efter at have fuldbragt Dagens
Arbeide, kan overlade sig til en roelig velgiørende Hvile,
og tillidsfuld kan hver af D. M. Undersaatter overlade
sin og Fædrelandets Skiæbne til Regentens faderlige
Omsorg. Hvor er den Regent, som i en saa lang Række af
Aar dagligen tillader enhver af sine Undersaatter, som
maatte have noget at andrage for ham, Adgang til sin liøie
6*