Knud Bokkenheuser

Studenter, der gav ham Prygl efter Noder. Navnlig

var Jyderne slemme mod Nordmændene, og det

var ofte blodige Batailler, der fandt Sted. Endnu

1702 klagedes der over disse Udskejelser, og det indrømmedes fra Professorernes Side, at de maatte

kæmpe forgæves mod saadanne Optøjer, overfor hvilke

det eneste Middel vilde være, at Civilisationen blandt

Studenterne steg, hvilket jo ikke godt kunde ske,

før de blev socialt bedre stillet. Det er ikke til at

undre sig over, at Politiet, der havde eL Fængsel for

forsømmelige Bønder, tillige ejede et »Carcer« for

Studenter, der var opsætsige. Det har sikkert ligget

lige bag den Kælder, vi endnu har bevaret. Men hvor

kunde man ogsaa vente Civilisation og Humanitet

hos Studenter i det 17. og 18. Aarhundrede, naar

man ved, at det betragtedes som en ikke nedværdigende Beskæftigelse for Regensianere helt ind i forrige Aarhundrede at bære Lig! — Var der saaledes

i gamle Dage mere Brutalitet, var der ogsaa større

Ceremoniel ved akademiske Fester. Den Sølvpokal,

som man drak den nye Professor til i ved hans Ind

træden, de Sceptere af Sølv, som Datidens Pedeller

bar foran Rektor, naar han, iført en pragt

fuld Kaabe, aabnede en akademisk Procession, er,

takket være Professor

Treschows

utilgivelige Letsind

forlængst smeltede for Ildens Magt; ganske vist ejer

vi en ny af Professor

Schumacher

skænket Pokal,

og endnu bevares det akademiske Polititegn, en Stang

med en knyttet Haand, men ellers kun en sørgelig,

sølvforgyldt Rektorkæde, et tarveligt Surrogat for

svunden Pragt.

Ved Siden af Konsistoriebygningen ligger den gamle

Professorbolig, der under Krigen og Dyrtiden har været

benyttet som Spisekvarter for fattige Studenter, der nu

ligesom i ældgamle Dage, men under langt humanere

Former bespises delvist paa Kommunitetets Regning.

Til denne Professorbolig, der saa snart Administrationsbygningen ud mod Nørregade er blevet re-