60 / 142
58
ligt gammelt Stykke København, der nu kun forstyrres af den afskyelige Kasse, det nu afdøde Studentersamfund i sin Tid klaskede op overfor Kirken,
og som Handels- og Kontoristforeningens dygtige
Arkitekt,
Godfred Tuede,
kun delvis har formaaet
at lempe ind i Ensemblet, der yderligere støttes af
den skønne Borch’ske Studiegaard.
Men udenfor Frue Kirke staar to smukke kolossale
Statuer,
Moses
og
David.
Disse to skønne Arbejder
skyldes henholdsvis gamle
Bissen
og
J. A. Jerichau.
Det er ganske ejendommeligt, at disse to Kunstneres Arbejder til evige Tider skal staa som fredelige
Pendanter udenfor vor store Kirke; thi de selv var
jo netop i saa meget hinandens Modsætning i kunstnerisk Opfattelse, en Modsætning, der vel tyde
ligst traadte frem, da Mindesmærket for Treaars-
krigen skulde skabes. Bissen gav os den glimrende
Landsoldat,
der staar ved Fredericias Vold, — greben
ud af Livet er den, jævn, dansk og borgerlig, —
Jerichau modellerede — en
Thor!
Det var denne Kunstens Borgerliggørelse, der havde sin Talsmand i
Iloifen,
men som var Jerichaus Kunstnernaturel imod
og gjorde ham melankolsk og bitter, fordi han ikke
vilde følge med. Men netop i denne Bitterhedens Periode var det, at han skabte et Storværk i sin Stil
og sin Aand i
David.
Men vi maa tilbage til Frue Plads, og den Bygning, der først og fremmest her tiltrækker sig vor Op
mærksomhed, er
Bispegaarden.
Den fortæller os selv
sin Historie i en Indskrift, der lindes paa en Plade
ud imod Studiestræde og er forfattet af en af Biskop
Rordams
Sønner. Her staar:
Hel sælsomt man med mit*
'
i Tiden monne raade.
Som Raadhus først jeg stod
vor Bv til Gavn og Baade.
1479.
*•
• .
ri;
,-r-