56 / 142
54
ud deroppe ved Alteret i
Thorvaldsens
dejlige Kristus-
skikkelse. Der er ingen Sentimentalitet, intet Føleri,
klart og inderligt taler Kunsten her om Guddommens
Sprog lige til Hjerterne. Og alt det danskeste Danske,
den sunde Hjertelighed og den rolige Intelligens,
har sat sig Stævne her i Frue Kirke. Allerede den Illustration, vi til for faa Aar siden havde til vor kære
Fødebys indre Liv, ved, at Studenten for alle Studen
ter, den stoute gamle
Harimann
her var Orglets
Herre og Hersker, er saa dansk, at vi ikke kan tage
en Sang paa Læben, der bedre kan tolke vore Følelser end hans. — Et andet Navn er knyttet til Kirken. Kong
Haakon
af Norge holdt her sit Bryllup med den 10-aarige
Prinsesse Margarethe af Danmark, Nordens senere
»stormægtige Frue«; og som
Kong Haakon den Syvende
nu skylder en Konflikt med Sverige sin Krone, skyldte
Kong
Haakon den Sjette
en lignende Konflikt sin Brud;
thi den svenske Kong
Magnus Smek
protegerede
et helt andet Parti med en holstensk Prinsesse
Elisabeth.
Den Gang førte Ægteskabet til Unionen, der
politisk set maatte være dødfødt eller i alt Fald have
en stakket Levetid.
Frue Kirke var i sin Tid Gemmested for de sælsomste Ting. Der opbevaredes et Stykke af det hel
lige Kors i en Glaskiste, som tit blev kysset, men al
drig vasket, der var en Flig af Ilellig Hertug
Knuds
Kjortel, ja, noget saa uappetitligt som en Finger
af Abbed
Vilhelm
, der var en Splint af Jesu Krybbe
og en saa imaginær Genstand som den Fane, Engelen overrakte
St. Olaf,
da han overgik til Herligheden. Men hvad der ikke var udstillet eller opbevaret under den gamle Kirkes Buer, der lagdes i Aske
1728, var den store Stemning, som skabtes herinde
mellem de mange Altere, Helgenbilleder, skønne
Gravmæler og Marmorepitafier, som prydede Kirken,
lige til Billedstormerne gik deres Ødelæggelsesgang.
Det var vel Frue Kirkes mest dramatiske Optrin.