58 / 142
228 Fod, Raadhusets er 336, men dengang imponerede det mere, fordi Byens Huse var saa lave.
Det var derfra, at Klokkerne ringede Kvarter og
Timeslag ud over Byen; lier hang Kongens Stormklokke, og i dette Taarn rummedes det prægtigste
og kunstigste Orgelværk i hele Europa. Klokken
alene vejede 8000 Pd., og med meget Besvær var den
anbragt saa højt i 1703, paa en Tid, da man kun kendte
Haandens Kraft, og ingen mekanisk Hjælp kunde
faas. »Vor Frues Spir« var ogsaa Københavnernes
Helligdom.
Christian den Fjerde
var jo selv oppe for
at gøre det i Stand, og hver Gang det var Storm eller
Uvejr, gøs alle gode Københavnere for det. Vi saa
jo, hvorledes man ofrede »Blasen« uden Nytte i 1728;
vi ved, at Lynet midt i Sommeren 1573 slog ned i
det uden at gøre Skade, men i Februar 1585 rystedes
Byen af de Rædselsbud, at en rød Lynild, som ikke
kunde slukkes med Vand, ramte Taarnet, standsede
Uhrværket og paa et hængende Ilaar havde dræbt
Taarnvægteren, som boede her oppe og om Natten
ved Timeskifte blæste paa Skalmeje.
Vi kender ogsaa alle det originale, farvede Billede
fra Bombardementets Dage i 1807, hvor man ser
Frue Taarn i lys Lue, medens de forvirrede Køben
havnere flygter ned gennem Landemærket. Det er
ikke nogen Tilfældighed, at dette Billede blev Bom
bardementets mest kendte; thi der er ingen Tvivl
om, at det Øjeblik, da Frue Taarn tændtes af Englæn
dernes Brandpil*), blev Rædslernes største; thi den
ramte Københavns Hjerte. Det var jo Byens ældste
og stolteste Minde, der nu for sjette eller syvende
Gang skulde lægges i Grus.
Er der mon mange, som, naar de gaar forbi Frue
Kirke, tænker paa, at den Bygning egentlig i sit
Ydre indeholder en stor Meningsløshed? At sætte en
græsk Tempelportal (fuldstændig hedensk!) med danske Søjler (en dejlig Portal for Resten!) paa en Kirke,
*) En »Gongreves« Raket.