61 / 142
59
Saa var jeg Studiegaard,
men blev, da her i Landet
Guds rene Ord fik Lob
ti! Bispegaard omdannet.
1639.
Det har jeg siden da
igennem Sekler været,
skønt tid mig hærget har
og Tid har paa mig tæret.
1728.
Nu er i Stand jeg sat,
Gud, lad mig længe staa,
og skærm i Naade dem,
som Bolig i mig faa!
1896.
Paa den Plads, livor nu Bispegaarden ligger, laa
altsaa i sin Tid Byens andet Raadhus, det første,
hvis Beliggenhed man med Sikkerhed kan paavise,
dog mener man at have fundet Rester af det aller-
ældste i
Besties
Kælder i Skindergade. Rester fra
denne Bispegaardens første Periode fandtes ved Udgravningerne i 1896, idet der var tydelige Spor af
den ældste »Stadskælders« Vinduer. I den Tid kaldtes
Studiestræde Raadhusstræde. Den katolske Tids
Bispegaard, hvor Biskop
Ronnow
residerede, og hvor
Hertug
Albrecht
af Mechlenburg førte sit syndige
Leben under Grevefejden, laa paa den anden Side af
Gaden, hvor Universitetet nu er.
Imidlertid byggedes der jo et tredie Raadhus paa
Gammeltorv, og derved blev det gamle overflødigt
som saadant. Men man trængte frygtelig til et Universitet, idet Professorerne maatte undervise i Frue
Kirke. Kong
Christian den Forste
»laante« da Universitetet Gaarden paa 10 Aar til Forelæsninger;
men inden Perioden var udløbet, blev Laanet betragtet som noget, der ikke skulde gaa tilbage; men det
vilde Københavns Magistrat ikke vide noget af, og
1491 fratog de med Vold Universitetet Bygningen,