Knud Bokkenheuser

Her mødes Officerer med Studenter og Borgere,

Adelsmanden rasler med Terninger, og gaar Vinen

ind, gaar Forstanden ud.

»Naar Fantasi, den Klagenar

i Folkets Hjerne rimer,

da er man ikke den, man var,

man raser, stojer, primer.«

Det gaar livligt til, snart op, snart ned, nu er man

Venner, nu skaber det mindste Ord Ufred, og Kaarden

sidder løst i Skeden.

»Snart staar et Par og drikker Dus,

bekræfter sligt ved Banden,

derefter kor’ de Glas og Krus

hverandre strax i Panden.«

Men snart er Freden atter sluttet, Vinen gør tung,

eller som Sehested saa smagfuldt siger:

»Hans Hoved tungt og Benen’ let,

lian ræber af hans Mave.«

Men andre kommer paa Vinhus mere for at spille

end for at drikke, og for dem gælder det mest at have

Hovedet klart ved deres Passe-dix, Skærvensel og

Labet, Firkort og Piqvet; thi man spiller ogsaa falsk

— Bondefangere er ikke af nyere Dato. — Og saa

til sidst ved Kældersvenden nok, hvad han skal

forlange for Drikkevarerne, saa gælder det dog at

være saa vaagen endnu, at man kan tælle med. —

For Resten kunde man ogsaa spise godt i »Dyrkøb«.

Det var et af Byens lineste Madsteder, og de, der vilde

spise, fik et Værelse »a parte«. Var det for kostbart

her, saa gik man over ved Siden af Petri Kirke i

»Godtkøb«, som imidlertid hurtig glemte sit Navn og

konkurrerede med »Dyrkøb« i gode Varer og høje

Priser. Stor var Sorgen, da »Dyrkøb« maatte nedrives

midt i sine Velmagtsdage, i 1699, for at give bedre

Knud Bokkenheuser: Indre By.