50 / 142
48
ad Dyrkøb til. Ved Nørregade Nr. 1 tænker vi paa,
at her fødtes Filosoffen
Harald Høffding
og levede hele
sin Ungdom. Vi falder derpaa i Tanker over det
besynderlige Navn paa en Gade: »
Dyrkøb
«. Hvad
betyder nu det? Ja, ved dette Navn rulles et mærkeligt Billede op for vort Blik, et Billede af svun-
dent København i en ganske ejendommelig Skikkelse. Helt uvilkaarligt kommer vi til at nynne den
forste danske Drikkevise, vi kender,
Tøger Reenbergs:
»I et Vinhus vil jeg sige
mit Farvel og lægges ned,
tæt ved Tønden vil jeg ligge,
under Tappen Hovedet«;
thi Navnet Dyrkob stammer netop fra, at et Vinhus af dette Navn, Samlingsstedet for det gamle
Københavns fornemste Sviregaster, laa paa dette
Sted med Fagade mod Klædeboderne. (Skinder-
gade). Træt af Trediveaarskrigens Uro ude i Europa
var en Hollænder,
Johan Lelin,
draget op til vor
stille Krog af Verden og havde grundet et Vinhus her
med Skænkestue og et større Værelse, hvor Spillerne
samledes. Men det var dog først under hans Søn,
Abraham Lelin,
der var en anset Borger, som hørte
til Stadens 32 Mænd, at Livet udfoldede sig ret karak
teristisk her. Allerede i
Christian den Femtes
Tid giver
Jens Steen Sehested
paa Vers en ret livlig Skildring
af Livet paa et saadant Vinhus:
Mig drikkes til, jeg gor Besked,
saa længe som mig lyster,
det bedste Raad, som da jeg ved,
er: »Tønden har en Sostcrl«
Jeg bliver da som nylig fod,
min Gæk vil til at svømme,
da faar mit Liv i Sorgen Dod
af Bacclii sode Stromme;
da springer Hjertet i mit Liv
ret som en Lammerumpe,
tit lader jeg til Tidsfordriv
mit Glas mod Gulvet dumpe.«