49 / 142
47
men vi finder dem allerede i de islandske Sagaer. Det
er nu lige meget, hvem der er Ordets Ophav, det er
godt nok endnu 600—700 Aar efter, saa godt, at
Kong Carl den Femtende af Sverige gjorde det til sit
Valgsprog under Formen: »Land skall med lagbyggiæs«.
Det »gamle« Raadhus er slet ikke saa gammelt;
thi det Ijlev taget i Brug 1815, da det var opført
i Stedet for det, der skilte Gammel- og Nytorv ad,
og som brændte ved den store Ildsvaade 1795.
Omtrent ved Siden af Raadhuset laa indtil Foraaret 1907 et Hus, Nr. 27, — der bar en Plade med
en Indskrift: »Søren Aabye Kierkegaard boede her
fra sin Fødsel 5. Maj 1813 til 7. April 1848«. Pladen
er nu opbevaret i Raadhusmuseet.
Vender vi dernæst vort Blik over mod Frue Kirkes
nu kullede Taarn, kommer vi til at tænke paa h in .
uhyggelige Septembernat 1807, da Byen faldt for
engelske Blus og Brande, og Rædselsbudskabet: »Frue
Taarn brænder,« lød gennem Gaderne, medens To
nerne af Sangværket, der ved Branden sattes i Gang,
syntes at ringe Død og Undergang over den ulykkelige Stad.
Een Gang var der en spinkel Forbindelse mellem
Gammel- og Nytorv og Vor Frue Kirkes Spir. Det
var i Sommeren 1586, da »en synderlig Kunstner
fra Svitserland« havde spændt sin Line fra Kirketaar-
net til Taarnet paa Raadhuset og paa Midsommeraften tre Gange spadserede paa Linen; første Gang
»for han paa sin Bug med udstrakte Arme og Ben
ned til Enden.« Den anden Gang havde han en Hjulbør med, som han midt paa Torvet svingede rundt,
og tredje Gang lod han et Vinglas hejse op til sig.
Han tomle det tre Gange og lod saa Glasset falde
ned paa Jorden. Man kan se, at vore Forfædre har
kendt til Nervepirring, der godt kan sættes ved Siden
af vore Dages looping the loop. — Vore Tanker er
draget mod Frue Plads. Vi vender Raadhuset Ryggen og begiver os gennem den lille Stump Nørregade