48 / 142
46
skulde begive sig til sin Bolig, og den Spidsrod af
Vittigheder, der da var at gennemløbe, har sikkert
ikke været rar.
Lukker vi nu Øjnene, saa veksler Billedet for vort
indre Syn igen, og vi ser en lille Mand, ivrig i sine
Bevægelser, med et skarpt Blik og et lunt Smil om
Læben, smutte ud af Huset paa Hjørnet af Nygade.
Og vi genkender
Ludvig Holberg.
Han boede her en
Tid, men han maatte flytte, fordi han ikke om Natten
kunde sove for Baab fra Vægterne, som jo var mest
aarvaagne saa nær ved Baadhuset. Der ovre ved
Springvandet møder han Studenstrup, som netop er
kommet ind fra Vesterport, og han drejer efter ham,
til han naar ud til Volden igen, hvor Fyren falder i
det berygtede Værtshus »Paradisets« Net.
Vi gaar nu over paa
Nytorv,
som hedder saaledes,
fordi det først blev indrettet 1605, da
Christian den
Fjerde
gerne vilde have sit Baadhus frit beliggende
med Udgang til begge Sider. Der er noget vist skummelt over Nytorv, maaske fordi der knytter sig Forestillinger om Kagstrygning, Gabestok og Vippegalge
til det; thi det var jo her, at alle borgerlige StralTe
oftest eksekveredes, og selv om Torvet har været
Grønttorv, Loppetorv (dette holdtes jo senere paa
Vandkunsten) og Flæsketorv, saa er det dog
Domhuset,
der helt behersker det. Og det er alene af den
Grund rart, at vor lyse og glade By har faaet et Baad
hus — et Borgerhus, som er smilende og lysteligt,
i Stedet for det ganske vist arkitektonisk smukke,
men underlig melankolske gamle Baadhus. Over
Indgangen staar som bekendt de gyldne Ord: »Med
Lov skal man Land bygge«, som er Indlednings
ordene til Kong Valdemars Sejrs jydske Lov af 1241;
men Kong Valdemar kan ikke faa Lov at have Æren
for, at de første Gang anvendtes i
hans
Lov; thi de
er laante fra den endnu ældre »Eriks sjællandske Lov«,
hvor de lyder:
»Meth lagh scal man landh bygge«;