Desuden havde vi det held, at Herlev Sygehus var velvilligt
indstillet over for at konditeste og sløjfeteste alle vore
store elever, med henblik på at se om eleverne fik positive
resultater ud af det øgede antal timer inden for idræt. (Se
bilag 3 - 8).
Sløjfetest: en motorisk test, hvor eleven skal løbe så hurtigt
som muligt rundt i et 8-tal, og testen foretages
med både højre- og venstredrejning.
Eleverne blev alle testet i september 86 og blev retestet i
maj/juni 87. Og da resultaterne kom lige før ferien, kunne vi
med stor glæde konstatere en mærkbar fremgang. Således var
sløjfetestresultaterne blevet bedre hos 47 ud af 54 elever,
hvor især de lidt "tunge" motoriske havde forbedret sig 20-
25%.
Også konditesten var forbedret, og den maksimale iltoptagelse
var steget hos 29 ud af 32 elever.
Eksempelvis kan nævnes en dreng og en pige, der henholdsvis
forbedrede deres kondital fra 41 til 54 og fra 50 til 65.
Dette viser jo tydeligt, at et øget antal idrætstimer giver
klare fysiske forbedringer, men vi mener også, at det har
styrket eleverne psykisk i form af større selvtillid og sam
tidig har øget deres koncentrationsevne. Desuden er deres per
sonlige hygiejne blevet betydelig bedre.
En anden faktor, der taler for et øget antal idrætstimer, er,
at vore elever meget sjældent dyrker idræt i fritiden. I en
undersøgelse om fritidsinteresser, som vi lavede i basis
timerne, var der således kun 3, der deltog i klubidræt.
18