209 / 241
198
De Kjære du ej savner,
Din Schulz dig hist omfavner,
Din Mozart er dig nær.
Som Engel de dig smykke
Til Kjærlighedens Lykke
I Evighedens Rosenskjær.
Men vi, som staae tilbage,
Ved Graven ej vil klage,
Skjøndt ej du sees igjen.
S a a sov da vel, du Kjære!
End est du Danmarks Æ r e ;
Men Venskab, ak! h ar ta b t en Ven!
Oehlenschiager.
II.
F a r v e l t i l W e y s e .
Mel. af Weyse: Farvel, Farvel! vi bringe, Fader.
O du, hvis Toner tidt os vugged
Til Harmoniens skjønne Land,
Sa a Smerten tav, og Vemods-Sukket
1 Smiil opløste sig p aastand:
Med dine egne Melodier
Vi følge nu dig til den Strand,
Hvor Jordens Sorg for evig tier —
Dit egentlige Fædreland!