210 / 241
199
Til dette Land igjen du drage
Og tag vor Tak for hvad du gav,
Mens kjærligt dine Toner klage
Som Børn om Deres Faders Grav!
H. P. Holst.
III.
C o m p o n i s t e n W e y s e .
Hans træ tte Støv er bragt til Gravens Ro,
Hans træ tte Aand i K raft end meer ophøjet —
Han stod i denne Verden eensom jo,
Og eensom lukked’ han i Døden Øjet.
Alene var h a n ; naar da Hjertet led,
Med Melodier Smerten han indlulled’,
1 Toner staaer hans Ungdoms Kjærlighed,
Den lyder i: »De klare Bølger rulled!«
Han sad ved Orglet og en egen Magt
Da løftede vor Tanke højt fra Jorden;
En Sk at af Sange har han Folket bragt,
I Toner udtalt Aandens Dyb i Norden.
Hans Tale var et Væld, saa sundt og rigt,
Hans Sjæl var ung; nu har han Himlens Glæde!
Ak, d ø d e r W e y s e ! Hvilket Sørgedigt
Har K raft, som disse Ord? Og dybt vi græde!
H. C. Andersen.