213 / 241
202
Vi prise ham, hvis Sangs Accorder
Istemmer Englenes Halleluja.
Henrik Hert*.
H.
P r o l o g t i l F o r e s t i l l i n g e n a f » M a c b e t h «
p a a W e y s e s F ø d s e l s d a g
(d. 5te Marts 1843.)
(Fremsagt af Fru H eiberg.)
Den femte Marts er kommen igjen
Men livor er vor og Musernes Ven,
Hvis Navn gav Dagen sit Minde?
Til Roskild’ har de vor Sanger bragt,
Hvor Kilderne sagtelig rinde,
Hvor Kirken stander i Oldtids Pragt,
Orgelet bruser derinde.
Bestandig hans Sind, hans Hjerte var vendt
Mod Issefjords det graa Monument,
Som bereder Kongerne Hvile.
Tidt sad han bag Kirkens gothiske Muur,
Lod Haand over Orgelet ile,
Og danned af Toner en Architectur,
Hvortil selv Englene smile.
Fo r ham var A l v o r i Tonernes L e g ;
Til Herrens^Æ re hans Hymner steg
Som gothiske Spiir saa kjække;