KnudBokkenheuserNørrebro

Som Sommerrevuernes Hjemsted par excellence

staar for alle glade Københavnere det i 1886 opførte

Nørrebros Theater

i Ravnsborggade, og som For

holdene har udviklet sig, har dette Synspunkt vel

ogsaa sin Berettigelse; men vi maa ikke tro, at

Nørrebros Theater er Revuernes Vugge.

Den er at søge andet Steds, og hvad man end vil

mene om den efemære Kunstarts Berettigelse, spiller

den og navnlig har den dog spillet en saa stor Rolle

i vort offentlige Liv, at det er forklarligt, at vi stand

ser et Øjeblik ved Nørrebros Kunsttempel og ser os

tilbage.

De første egentlige Revuer var i hele deres T il

skæring i nær Slægt med den heibergske Vaudeville,

og dette er i og for sig ikke saa besynderligt; thi

Hei-

berg

h a v d e jo faaet sin Inspiration til den af ham

skabte Digtart under sit Ophold i Paris 1819—22,

hvor han saa de franske Vaudeviller, der netop var

og ikke var andet end Revuer over Døgnets Begi

venheder. Selv om

Heiberg

saa vidt muligt søgte

at løfte Vaudevillerne ud af det døgnflueagtige, und-

gaar han det ikke helt. Et slaaende Eksempel paa,

hvorledes

Heiberg

har taget det, man talte om i

København, med i sine Arbejder, saa at han ved

senere Opførelser maatte stikke andre Vers ind, har

vi allerede i den allerførste Vaudeville, »Kong Sa-

lomon og Jørgen Hattemager«, der opførtes første

Gang den 28. November 1825, midt under den græ

ske Frihedskrig, der vendte hele Evropas Øjne og

Sympati med spændt Opmærksomhed mod det lille

tapre og underkuede Folk. I Sangen ved Bollen

lyder her et Vers:

»Hvad m ener Hr. Baronen vel

om Grækernes A ffæ rer?

Hvis T yrken slaar ham rent ihjel,

det m ig i H jertet skærer!«