94 / 131
90
Danmark, til Indtægt for sig; dette er dog den rene
Bagvadskelse; der foreligger en klar og tydelig Kvit
tering fra
Geleff
til Politiinspektør
Hertz,
hvori
Ge-
leff
tilstaar at have modtaget 2000 Rdl. af Køben
havns Politi.
Den tredie af Nørrefælleds Helte,
Harald Frederik
Valdemar Brix,
var vel nok den ubetydeligste, men
tillige den mest sympatetiske. Han havde næppe
synderligt Begreb om, hvad Socialisme var; det var
nærmest skuffede Haab og økonomisk Ruin, der
drev ham til ganske blindt at følge sin Fætter
Pios
Kølvand, og han kom, som man vil vide, til at bøde
haardt nok derfor. Ejendommeligt for ham som
for de andre to Førere, hvis man kan kalde dem
saa, var det, at han ogsaa efter udstaaet Fængsels
straf søgte ganske afmægtigt at smæde sine mæg
tige Modstandere, deres Religion, Kongen og alt be-
staaende; men medens de andre lod sig købe ud
af Landet, tog Brix sin Ekstrastraf af 4 Aars For
bedringshus for sine Skriverier i »Ravnen« og døde
ret ubemærket i København d. 28. Maj 1881.
Nørrefælled fik en vis historisk Glans ved dette
første Socialistmøde; siden har den jo under de for
Idéen langt lykkeligere Forhold givet Plads for
mange lignende; men de første Lederes Mangel paa
Personlighed og Mandighed lammede dog den so
cialistiske Bevægelse saa stærkt, at det varede til
1883, inden den satte sig virkelige Spor i dansk
Politik; men da var den ogsaa konsolideret igennem
Fagforeningsdannelser o. 1.; praktiske Mænd som
P. Holm
og C.
Hørdum,
der selv var udgaaet fra
Arbejdernes Kreds, førte an, og de stuelærdes Ka
tederpolitik og Mistag paa det virkelige Livs Krav
var en saga blott.