98 / 131
9 4
ste Fahrbachske Melodier, og da Tivoli lukkede,
drog
Peter Wilh.
paa Tournée med den i Provinsen,
der saaledes første Gang fik en Københavner-Revue
at se. Denne Tournée var mærkværdig i to Hen
seender;
Peter Wilh.
dirigerede selv sit Orkester,
og da han manglede en brugbar mandlig Kraft, ind
varslede han til Prøve enhver, der mente sig i Be
siddelse af sceniske Evner. Der meldte sig mange;
men til alles udelte Forfærdelse valgte han en ung
Urtekræmmersvend af den ziinftigste Københavner-
Stil; han havde skæve Ben, umulige Hænder og et
gyseligt Organ, syntes de øvrige Skuespillere; men
Peter Wilh.
havde dog set rigtigt; thi Manden var
ingen ringere end Revuernes nu ubestridte Herre og
Mester:
Frederik Jensen.
Det var dog først, da han i 1892 kom til Nørre
bros Teater, at han vandt sit store Navn; kun een
eneste har i alle de svundne Aar gjort ham Første
rangen stridig derude; det var den ganske uimod-
staaeligt geniale
Gerner,
der desværre døde altfor
tidligt. Det kan vel næppe fornærme
Frederik Jen
sen
at sige, at
Gerner
overgik ham i impulsiv Ko
mik, hvorimod han manglede noget af
Frederik Jen
sens
friske og umiddelbare Københavnerhumør.
Aaret efter, i 1885, vilde
Peter Wilh.
fortsætte sin
Sukces i Tivoli, og han havde for at styrke sit Per
sonale engageret
Ferdinand Schmidt
og en i sin Tid
meget omtalt Stationsforstander
Knutzen
fra Laven
Station, der havde aflagt Prøve for Kammerherre
Fallesen
paa det kgl. Theater og derefter skrevet
en meget omstridt Pjece mod Kammerherren. Ikke
des mindre blev denne Revue, skønt den brovtede
med sin »Gøren og Laven« og skulde være knut-
zende morsom, den eneste, der nogensinde har gjort
Fiasko, skønt vore Anmeldere hvert Aar forsikrer,
at den i Aar ikke er nær saa god som den i Fjor.
Sagen var vel nok den, at de første Revuer egentlig