38 / 273
Ligesom bolignøden er boligspekulationen et forsømt emne i vor
faglige litteratur. I betragtning a f de store værdier og interesser,
der er knyttet til boligspekulationen, må dette undre. Men fo r
klaringen er måske den, at vore boligspekulanter hører til de
stille i samfundet, mennesker der nødigt meddeler sig, trods den
store interesse der er i befolkningen for deres arbejde. Dette er
naturligvis uheldigt. Så længe der ikke er åbenhed omkring bo
ligspekulantens gøremål, v il der opstå allehånde gisninger og
mytedannelser i forbindelse med hans person. Som det er i dag,
kan man endog i universitetskredse træffe folk, som forlener bo
ligspekulanten med et skær a f romantik og eventyr, specielt hvor
hans virke er knyttet sammen med kulturelle interesser og filan
tropi.
Men hvor skal man da søge oplysninger om boligspekulantens
indbringende erhverv? De offentlige biblioteker er blottet for
brancheoplysninger a f enhver art, og erhvervsvejledningen sy
nes helt at have glemt spekulanten i registeret. H eller ikke i me
moirelitteraturen kan man hente viden om vore kendte storspe
kulanters liv og virke.
Trods denne mangel på baggrundsviden skal je g i det følgen
de forsøge at trænge ind bag kulisserne og fortælle lidt om ideo
logien og mekanismerne bag boligspekulationen. M in fremstil
ling kan naturligvis ikke blive fyldestgørende, da endnu store
områder inden for boligspekulationen er utilgængelige for forsk
ning. Overalt venter v i på grundige videnskabelige undersøgel
ser, der kan belyse den sociale, socialøkonomiske, psykologiske,
juridiske og historiske baggrund for boligspekulantens virke.
Men måske kan de følgende små studier inspirere nogen til at
gå i gang med dette store kulturhistoriske emne.
Boligspekulationen har mange ansigter. I sin klassiske form er
den blot en bolighandel med profit for øje, idet spekulanten for
søger at udnytte konjunkturbevægelseme
1
inden for boligpro
duktionen og ejendomspriserne. I denne form ligner den en
varespekulation, hvor varen skifter ejermand, uden at der fore
går hverken produktion eller distribution2. Man kan kalde denne
1 Forandringer i de økonomiske forhold.
2 Forsendelse af en vare.
36