DenKroniskeBolignød

tillige alle sådanne praktiske, økonomiske og psykiske manipu

lationer1 og tvangsmidler, som finder anvendelse over for boli

gens beboere med samme profitformål for øje.

Som det bør bemærkes, er der i denne beskrivelse sondret mel

lem fortjeneste frembragt ved arbejde og profit frembragt ude

lukkende ved spekulationer, manipulationer eller transaktioner.

H eraf fremgår tillige, at disse tre begreber i denne forbindelse

ikke er regnet som egentligt arbejde.

Dette leder frem til den måske korteste karakteristik a f bolig

spekulationen, som vi finder så smukt udtrykt i et citat fra for

rige århundrede:

»Et Middel til overdreven Vinding uden Arbejde.«

Inden for juraen skelner man mellem den legale (lovlige) og

den kriminelle (forbryderiske) boligspekulation. Begge former

kommer ind under vores definition a f begrebet boligspekulation.

Den legale holder sig inden for de grænser, som samfundet har

sat for boligspekulationen her i landet. F. eks. 1 6 % arlig for

rentning på moderniseringsarbejder ved udlejningsejendomme i

kommuner med huslejestop. Salg a f lejligheder, som ikke har

stået ledige mere end to uger, og som ikke er bygget før 1960,

med visse undtagelser o. s. v. o. s. v.

Boligspekulationen kan deles i fem hovedgrupper:

a. grundspekulation (køb og salg med profit for øje).

b. ejendomsspekulation (køb og salg med profit for øje).

c. huslejespekulation (lovlige og ulovlige huslejestigninger).

Under dette område må henregnes enhver indskrænkning af

en lejers rettigheder uden en tilsvarende nedsættelse a f hus

lejen.

d. byggespekulation (nybygning, ombygning, nedrivning):

A t lade et hus bygge er i sig selv ikke en spekulation. Det kan

endog være en meget nyttig og social handling. Boligspekula

tion bliver det egentlig først i det øjeblik, byggeriet kombi

neres med grundspekulation, ejendomsspekulation eller hus

lej espekulation.

e. utilsigtet boligspekulation (et selvmodsigende udtryk):

1 Handlinger med en uudtalt bagtanke.