43 / 273
Grundspekulationens liberalisering1 .
Kreditforeningernes opståen i 18 50 ’erne.
Det private bankvæsens stigende indflydelse.
Næringsfrihedens indførelse i 1857.
Lavsvæsenets ophør 1862 og håndværkets forfald.
Liberalismens opblomstring og moralens forfald.
Den ukrænkelige ejendomsret.
Slumbyggelovene 1856, 18 7 1 og 1889.
Grundejerdemokratiet efter 1849.
Lad os se lidt nærmere på nogle a f disse forhold:
Befolkningsoverskudet søgte til de større byer, hvor handelen
og industrien åbnede nye men usikre muligheder for de fattige.
I København, hvor befolkningen v a r spærret inde bag militærets
volde, udviklede bolignøden sig til en voksende katastrofe, der
kulminerede i 1853. Først omkring århundredskiftet lettede si
tuationen, men helt op til nutiden har bolignøden bragt ulykker
over store dele a f befolkningen og medført en stigende økono
misk belastning for samfundet.
Bygrundene havde tidligere i stor udstrækning været kollek
tiv ejendom, idet bysamfundet, staten og kirken havde ejet det
meste a f jorden. E fter midten a f forrige århundrede blev næsten
al byjord overladt de private byggespekulanter. Det nye kredit
foreningssystem fremmede denne udvikling og gjorde det mu
ligt for ganske insolvente
2
spekulanter og tvivlsomme aktiesel
skaber at skaffe sig gunstige lån i grunde og bygninger. Det p ri
vate bankvæsen, som opstod omkring 1850, blev ligeledes til
gunst for spekulationen.
Industrialiseringen og tidens liberale strømninger fratog hand-
værkerlavene de tidligere privilegier3, men også de mange for-
1 Beslægtet med liberalismen, der lægger vægt på den enkeltes ret til fri ud
foldelse. På handelens område betyder dette, at samfundet ikke må begrænse
fortjenstmulighederne, men tværtimod bør lovgive, så fortjenesterne sikres.
2 Som ikke kan dække deres økonomiske forpligtelser, ofte fordi de ejer min
dre end de skylder væk.
3 Specielle rettigheder.
41