pligteiser, som havde været knyttet til dem. E fter 1862 skulle det
solide, gamle håndværk konkurrere med de mange nystartede
byggerøverfirmaer og resultatet blev, at den håndværksmæssige
kvalitet og den fag lige moral led ubodelig skade. Bygningshand-
værket blev degraderet til »det moderne klister«, som det hed
dengang.
Gam le borgerdyder som nøjsomhed, hæderlighed og solidari
tetsfølelse blev erstattet a f nye idealer som grådighed og selv
tilstrækkelighed. Overklassens ideologi, liberalismen, gjorde
samfundslivet til en eksistenskamp, hvor den svage måtte bukke
under for den stærke, hvor kundskab og magt blev udnyttet til
personlig vinding. Det v a r ikke en kamp som i naturen, hvor
den bedst egnede overlever (the survival of the fittest)1 , men en
kamp mellem ubevæbnede og bevæbnede, mellem ubemidlede
og bemidlede, mellem hæderlige og svindlere, mellem ærlige og
kyniske, en kamp mellem folk med »forbindelser« og folk uden,
mellem selvbestaltede herskere og ydmyge undersåtter, som på
forhånd havde fået tildelt deres rolle. Tidens tågede friheds
ideer blev udnyttet a f den voksende kapitalisme til at dække
over den begyndende udplyndring a f medmennesket og naturen.
Det nye økonomiske system gjorde det let at flytte kapitalen
hen, hvor den øjeblikkelige profit ventede, og den omflakkende
spekulation skabte derved ustabile forhold i samfundet. T id li
gere havde den jævne mand levet i fattigdom. Nu blev hans til
værelse også utryg. Men den nervøse jag t efter profit og lykke
gjorde også de besiddende utrygge. De måtte klamre sig til deres
eneste faste holdepunkt, den ukrænkelige ejendomsret, som først
og fremmest blev benyttet til at krænke medmennesket med. Den
hellige ejendomsret, som kunne have mening, hvor man byg
gede for sig selv, blev uden omtanke overført pa udlejnings
ejendomme, som udelukkende v a r opført med spekulation for
øje. I ly a f ejendomsretten blev grundene derfor overbebyggede,
det størst mulige antal boliger proppet ind i husene og kældre
og tagrum udnyttet til sundhedsfarlig beboelse. Samtidig forsy
nede tidens krampagtige frihedsidealer spekulanten med den
1 Darwinismens (udviklingslærens) hovedteori.
42