handel en spekulationshandel ved skrivebordet uden egentlig
arbejdsindsats.
Den jord, boligerne placeres på, er også genstand for speku
lation, den såkaldte grundspekulation. Grundspekulantens pro
fit er ligesom ved ejendomshandelen en gevinst, der er frem
bragt uden arbejde eller anden ydelse fra spekulantens side. I
nogle tilfæ lde kan byggegrunden dog være forbedret ved privat
byggemodning med yderligere spekulation for øje.
Den del a f profitten, der fremkommer ved grundværdistig
ning, og som udelukkende er fremkaldt a f ændringer i samfun
det eller offentlige investeringer (landets urbanisering1 , v e j- og
ledningsanlæg m. v.), er samfundsskabte værdier, som spekulan
ten drager økonomisk udbytte af. I en opgangskonjunktur med
mangel på boliger og byggegrunde v il grundværdistigningen na
turligvis vokse i takt med den store efterspørgsel. En begræns
ning a f udbudet a f byggegrunde virker derfor profitfremmende
for den spekulant, som har sikret sig grunde i tide. P å samme
måde v il bolignøden for den aktive boligspekulant blive betrag
tet som et samfundsskabt gode, der fremmer hans økonomiske
interesser.
På Børsen foregår en anden slags boligspekulation. Her hand
les med de værdipapirer som er udstedt ved lån i fast ejendom.
Normalt er ca. 3 0 % a f den samlede handelsværdi a f landets
ejendomme omfattet a f denne handel. Værdipapirer optræder
som obligationer udstedt a f kreditforeninger, hypotekforeninger
eller a f staten. Det er dog ikke altid, der kommer en handel i
stand, ofte nøjes man med at konstatere afstanden mellem kø
bers og sælgers tilbud (kurs). Både de beløb, der er handlet til,
og de ikke accepterede tilbud, offentliggøres i den daglige kurs
liste, som også indeholder udsving i kurserne i forhold til den
foregående børsdag.
Et fjerde eksempel på boligspekulation møder vi i den del a f
boligproduktionen, hvor byggespekulanten ud over den normale
fortjeneste ved fremstillingen stræber efter en spekulationsge
vinst ved salg eller udlejning. I sin »reneste« form har denne
1 Byudvikling.
37