DenKroniskeBolignød

»gode samvittighed«, som han havde brug for indadtil og ud

adtil. Hykleriet blomstrede som aldrig før. T idligere tiders mo

ralske handlinger blev erstattet a f moraliserende fraser og tale

måder. Mennesker og huse blev forsynet med falske stukfacader.

Den voksende bolignød og katastrofale bolighygiejne ved

1800-tallets midte tvang militæret til at ophæve byggeforbudet

på Københavns udenbys jorder, og gjorde på samme tid en ny

byggelovgivning tvingende nødvendig. Pa baggrund a f de fry g

telige erfaringer under koleraen i 1853 stillede lægerne store

forventninger til den ny bygningslov, som de troede skulle skaffe

lys og luft mellem husene og forbyde de livsfarlige kælder

boliger.

Også de københavnske grundejere stillede store forhåbninger

til den kommende bygningslov, som havde været under udarbej

delse siden 18 5 1. De havde i 1850 dannet den første grundejer

forening for at skaffe sig indflydelse på lovens udformning og

på det kommende spekulationsbyggeri uden for byen. I bystyret

fik de stærk støtte fra borgerrepræsentationen, hvis medlem

mer ifølge valgloven kun måtte vælges a f selvstændige nærings

drivende eller grundejere. Ydermere v a r det bestemt, at mindst

halvdelen a f repræsentanterne skulle være grundejere.

Da bygningsloven kom i 1856 indeholdt den ikke en eneste

sætning, som kunne skaffe mere lys og luft til det nye byggeri

end den smule, der fandtes i den gamle by, bortset fra en be

stemmelse om en mindsteafstand mellem gulv og loft på 4 alen

(2,51 m). Bygningshøjden blev sat i vejret, og var udelukkende

bestemt efter, hvor langt brandvæsenets stiger kunne række

(16 m), og mindsteafstanden (den sakaldte lysafstand) mellem

bygningerne på grunden v a r netop sa stor, at brandvæsenets

materiel kunne presses igennem (

1,88

m). A lt dette bør man na

turligvis ikke laste brandvæsenet for. Men det er et rystende

tankeeksperiment, at nogle lavere redningsstiger —og tilsvaren

de mindre huse —kunne have forbedret folkesundheden og spa

ret langt flere menneskeliv, end det gode brandvæsen kunne

redde med dets høje stiger.

Lægerne havde kæmpet for at få kælderlejlighederne forbudt,

men opnåede kun, at loven udstedte forbud mod indretning af