51 / 273
ren kunne ikke få overtalt kommunen til at købe ny jord for de
penge, den fik ind ved salget.
I 1842 havde byens »bedste og fornemste borgere
«1
udtalt sig
for første gang om kommunens holdning til grundsalg og grund
spekulation, og denne holdning blev fastholdt i over 50 år. I den
ne periode skabtes alt det »udenbys slum«, som i mere end et
århundrede skulle give byens indbyggere nogle a f de største
menneskelige og økonomiske problemer at slås med.
I slutningen a f 1840’erne og de første år a f 18 50 ’erne begyndte
kommunen at sælge ud a f sine grunde på Broerne, foreløbig kun
til de fæstere, som havde bygget huse på grundene. I 1852 op
gav militæret forbudet mod almindelig bebyggelse på grundene
nord for Søerne, og samme år lod kommunalbestyrelsen bekendt
gøre, at kommunen var v illig til at bortsælge alle fæstegrunde til
de fæstere, der v a r interesseret i at erhverve grundene som fu ld
kommen ejendom. Meddelelsen udløste en strøm a f grundsalg
til de heldige fæstere. De første år lå priserne på ca.
1
rigsbank
daler
2
pr. kvadratalen. Prisen blev normalt udregnet som den
kapitaliserede værdi a f fæsteafgiften, svarende til
4
°/o a f kapi
talværdien, der var en normal rente på den tid for lån i ejen
domme.
I løbet a f få år gled næsten al kommunens jord over på private
hænder, og bymarkerne på Nørrebro, Vesterbro og Østerbro kom
ind under liberaliseringens vinger. Danmarkshistoriens største
grundspekulation og byggerøveri var startet.
I 1870 blev de store fæstningsarealer mellem den gamle by og
Søerne yderligere frigivet til spekulationsbyggeri. Staten, der
ejede det meste a f denne jord, solgte på den betingelse, at ha lv
delen a f værdiforøgelsen efter demarkationens
3
bortfald skulle
tilfalde staten. D a grundværdistigningen voksede med grundens
udnyttelse, blev staten ligesom spekulanten interesseret i den
størst mulige byggespekulation - og på det grundlag blev der
1 Et udtryk fra 1659, da byen fik det første borgerrepræsentantskab.
2 1 rigsbankdaler (indført 1813) = 6 mark = 96 skilling. Rbd. blev i 1878 af
løst af kronen: 1 rbd = 2 kr. I 1850 tjente en murersvend gennemsnitlig
200 rbd. pr. år. Det samme gjorde murermesteren - på hver af sine svende.
Ofte havde han 20-30 i sit brød.
3 Afgrænset militært område.
4
D en kroniske b o lign ø d
49