Previous Page  55 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 55 / 273 Next Page
Page Background

Både Frederiksberg og Gentofte udviklede sig snart til skatte­

lykommuner for det »bedre« borgerskab. Specielt Gentofte fik

på grund a f sin boligpolitik hurtig karakter a f velhaverghetto.

E t præg, som kommunen har puslet og plejet om siden. Gentofte

blev vor første soveby i moderne forstand. Med et PH-udtryk

kan man sige, at Gentofte fik det søvnige miljø, som det for­

tjente

.1

Nu vi alligevel er kommet langt væk fra det emne, der skal

behandles (grundspekulationen), er det værd at nævne et ældre

københavnsk byområde, som ikke fik den sociale slagside, v i ken­

der fra Broerne og skattelykommunerne. Der tænkes på Gammel-

holm-kvarteret mellem Kongens Nytorv og Havnen. Dette om­

råde havde tilhørt marinen fra gammel tid, men blev i 1858

frigivet til blandet boligbyggeri og hel- og halvofficielt byggeri.

Dette kvarter blev bygget i årene 18 6 1-18 7 7 efter en arkitekt­

tegnet byplan (F. Meldahl).

Gammelholm blev udlagt med brede gader og »fornemme«

fem-seks-etagers forhuse, beregnet for borgerskabet og for han­

del- og kontorvirksomheder. D a salget a f grundene skulle betale

et nyt militæranlæg, blev det nødvendigt at fylde gårdene op

med side- og bagbygninger for det mindrebemidlede publikum.

Derved blev det naturligvis et slumkvarter, men ikke a f helt

samme karakter som det samtidige Nørrebro og Vesterbro. Der

opstod en »harmonisk« blanding a f højere og lavere samfunds­

klasser og virksomheder. Men hermed er også alt godt sagt om

dette kvarter

.2

V i vender tilbage til den grundlovsfæstede ejendomsret og

den københavnske grundpolitik:

Sammen med Københavns ændrede grundpolitik i 1890 erne

sørgede kommunen for ved fremtidige grundsalg at sikre sig til­

bagekøbsret efter 70—100 års forløb. A ftalerne blev udformet

således, at hele grundværdistigningen skulle tilfalde kommunen.

Derimod skulle der gives ejeren erstatning for bygningens salgs-

1 I 1920’rne fik Gentofte sit triste rådhus, og arkitekten Poul Henningsen be­

mærkede da, at »Gentofte havde fået det rådhus, som det fortjente.«

2 I nyere tid er der gennemført store gårdsaneringer her.

53