52 / 273
derfor handlet og bygget. Den opnåede salgspris for grunde
solgt i 70’erne var ca. 50 kr. pr. m2, i 80’eme ca. 80 kr. og efter
1900 ca.
100
kr.
I 1900 skriver dr. med. Poul Hertz om sammenhængen mellem
byggeloven, grundpriserne og Broernes slumbebyggelse:
»Den Betragtning, som altid høres, at det er de stadigt stigen
de Grundpriser, der nødvendiggør den stærke Bebyggelse, da
det ellers ikke kan betale sig at bygge, holder ikke Stik. Det er
kun Muligheden a f at kunne bebygge Grunden saa stærkt, der
holder Grunden oppe i den høje Pris. I samme Øjeblik, som B y g
geloven satte en Stopper for den intensive Udnyttelse a f Grun
den, ville Priserne falde, thi saa kunde det ikke længere betale
sig at købe Grundene saa dyrt. En Byggelov, der tillader den
tætte Bebyggelse, arbejder Haand i Haand med Byggespekula
tionen og hjæ lper til at skrue Huslejen op.«
Hertz citerer en anden forfatter, der endnu kraftigere prote
sterer mod den brutale grundudnyttelse: »I samme Grad, som
den stærke Udnyttelse a f Grunden tager til, nøjagtig i samme
G rad stiger Priserne paa Grunden. Den vertikale Ophobning af
Bo lig oven paa Bo lig bevirker Intet andet end en tilsvarende
Stigning a f Grundværdien. Sammenpakning a f Befolkningen er
saaledes først og fremmest et M iddel til at fordyre Byggelandet.
Der gives ikke en falskere Paastand end Slagordet: de høje
Grundpriser nøder til Opførelse a f Kasernehuse. Det er det om
vendte, der er T ilfæ ldet.«*
I 1890’erne v a r Broerne næsten udbygget. Byen var på vej til
at blive spærret inde for anden gang. Der skulle bygges videre
på de sidste a f stadens udenbys jorder. Men nu var kritikken a f
Broernes spekulationsbyggeri vokset så kraftigt, at kommunen
måtte finde midler til at forhindre slumbebyggelsen i at brede
sig videre ud. I byggeloven v a r der ingen hjæ lp at finde, men
på to andre områder kunne kommunen ramme spekulationen:
ved selv at blive grundejer i stor stil og ved at lægge servitutter
på de grunde, den solgte.
P å Østerbro havde man erfaret, hvor nyttige sådanne bestem
melser kunne være. Her ejede det Classenske Fideicommis
1
store
1 Fast ejendom eller anden kapital, der er båndlagt til et bestemt formål.
50