DenKroniskeBolignød

spekuleret med, og som fulgte de almindelige værdistigninger.

Og ingen i bystyret tænkte på at lade den årlige grundskyld af

løse af en beskatning, der kunne inddrage de samfundsskabte

grundværdistigninger.

Staden København ejede fra gammel tid de fleste jorder uden

for voldene, blandt andet en stor del a f de arealer, som siden

skulle blive til brokvartererne, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro,

et område på størrelse med det gamle København, men hvor der

i 1840 kun boede ca. 5000 personer. Det meste a f jorden blev ud

lejet til private eller militære formål. I årenes løb havde fæster

taget sig flere og flere rettigheder uden at indhente tilladelse

hos kommunen. Selv om de slet ikke ejede jorden havde flere

endog solgt bort a f deres fæstejord. Kommunen reagerede næsten

aldrig på disse overgreb, og efterhånden blev tyveriet legaliseret.

Disse lovløse tilstande var naturligvis uholdbare, men i stedet for

at gribe ind og få stoppet uvæsenet havde kommunens repræsen

tantskab i 1842 »ytret sig for, at der ikke burde nægtes Fæsterne

a f de Staden tilhørende Grunde, hvorpaa der er opført Bygn in

ger, Adgang til at erhverve Grunden til E je ...« *

Kun byens kæmner, Borgen, så klart hvor det bar hen, og

kæmpede en brav kamp for at vække kommunalbestyrelsens sam

vittighed. I 1847, da kommunen a fg av noget jo rd til den sjæ l

landske jernbane skriver han til borgerrepræsentantskabet: » Je g

tillader mig at antyde, at den Værdi, som til enhver T id synes

at have den største Sikkerhed for Kommunens Formue, er Grund

stykker, som ej er benyttede til forgængelige Anvendelser, såsom

Bygninger eller Haver, men blot som Marker, der kunne bort

lejes til Græsning eller anden Dyrkning. A f den Beskaffenhed

var de nu afgivne Grundstykker, og de bør efter mit Skøn erstat

tes a f lignende, hvorved Jordebogsindtægterne kunne blive ufor-

krænkede. Je g antager nemlig det Princip som grundfæstet, at

Kommunen aldrig v il bortsælge dens udenbys Grunde som dens

eneste urokkelige Værdi i Tidernes Løb.«*

Men forsamlingen kunne ikke tiltræde kæmnerens forslag og

»fandt ingen Anledning til at udtale sig for det Princip, at Com-

munen aldrig bør bortsælge deres udenbyes Grunde.«* Kæmne-

1 Lejere med brugsret over jorden.