DenKroniskeBolignød

beboelseskældre inden for en periode på

ar (indtil

. 1866).

Lovgivernes bagtanke v a r vel den, at man til den tid, nar kole

raen v a r kommet lidt på afstand, kunne tillade disse »boliger«

igen. Det skete da også. I den reviderede bygningslov a f 18 7 1

blev forbudet mod kælderboliger ophævet på visse betingelser.

Loven blev på dette punkt stærkt kritiseret a f lægerne med stads

lægen i spidsen. Men det kongelige Sundhedskollegium faldt

stadslægen i ryggen ved at udtale: »at medens dybe, mørke og

fugtige K jæ ldere havde virket skadelige paa Beboernes Sund

hed, havde man ingen E rfa ring for den Indflydelse, som Be-

boelseskjældre efter Bygningsloven a f 18 7 1 havde udøvet«. De

kongelige lægers uvidenhed kom således grundejerne og speku

lanterne til gode og ikke beboerne. Byggelovgivningen legalise

rede byggespekulationen. Grundejerstyret havde givet sig selv

og spekulanterne moralsk rygdækning.

I første omgang blev demokratiet et nederlag for det jævne

menneske og en sejr for det højere borgerskab, de besiddende og

spekulanterne. V i havde fået et grundejerdemokrati i 1849. Både

i folketinget og i bystyret beholdt denne minoritet magten å r

hundredet ud og langt ind i det tyvende århundrede. I over 80

år lykkedes det at forsinke udarbejdelsen a f en sundhedsmæssig

forsvarlig byggelov, som først så dagens lys 1939.

Den mentalitet og de ideer, som skabte boligspekulationen,

har vist sig at være meget sejlivede ved at overleve mere end

hundrede års kamp for demokratiets udvikling. Lytter man i dag

til spekulanters og politikeres tale om liberalisering og fri kon

kurrence på boligmarkedet, er det som ekkoer fra fortiden. Or

dene er næsten de samme, selv om de ganske vist har tabt lidt a f

den tidligere kraft. Og boligmiséren og den ideologiske fo rvir

ring er stadig i den skønneste uorden: Over for spekulationen i

den gamle og ny boligmasse står samfundet og myndighederne i

dag som dengang tilsyneladende magtesløse, og det meste a f

nutidens boligbyggeri er stadig underlagt de frie kræfters tilfæ l

dige spil. Først i de allerseneste år er der opstået en levende in

teresse for de voksende boligproblemer. Men endnu er der ikke

kommet en alvorlig debat i gang om målsætningen for vor tids