Previous Page  58 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 58 / 273 Next Page
Page Background

Direkte byggeudgifter

Grundpris Arbejdsløn Materialer Kurstab

°/o

»/o

°/o

°/o

1950 ...................... ..............

12,6

27,0

54,7

5,7

1966 ...................... ..............

28,2

19,1

29,0

23,7

Udgifterne til grundkøb indgår med mere end dobbelt så stor

vægt i 1966, og kurstabet er firedoblet. De direkte (egentlige)

byggeudgifter udgjorde i 1950 mere end 4/s af den samlede an­

skaffelsespris. I 1966 var denne andel faldet til under halvdelen.

I de sidste 10 år er værdien af fast ejendom steget med ca.

10% om året (grundene er steget lidt mere, bygningerne lidt

mindre). Regner vi med en samlet grundværdi på ca. 40 milliar­

der, betyder dette en årlig stigning på 4-5 milliarder i grund­

ejernes »lønindtægter«. Dertil kommer andre 20 milliarder fra

stigninger i bygningsværdien. I en tid hvor man så småt er be­

gyndt at tale om nødvendigheden af en lønpolitik, må grund­

ejernes lønstigninger på 25 milliarder naturligvis med ind i bil­

ledet, og her vil det nok være klogt ikke at lytte for meget til

grundejerforeningernes mening om dette spørgsmål.

Den 31. maj 1963 vedtog folketinget en »lov om kommuners

forkøbsret til fast ejendom samt støtte til kommuners jordkøb«.

I § 1 hedder det: »Inden for områder, der omfattes af en god­

kendt byudviklingsplan, har kommuner forkøbsret til ejendom­

me med et areal på 6.000 m2 eller derover, der inden for kom­

munens grænser er beliggende i inder- eller mellemzone«.1

Loven indeholdt blandt andet bestemmelser om, at nære slægt­

ninge og arveberettigede personer ikke har tilbudspligt over for

kommuner, om fastsættelse af bygningers erstatningsværdi, om

forkøbsret til eventuelt udstykkede parceller og om dækning af

rentetab ved udgifter til byggemodningsarbejder.

Loven var naturligvis begrundet i det voksende behov for byg­

gegrunde til beboelse og industri og i en begrænsning af den

enormt fordyrende grundspekulation omkring byerne. Men lo­

1 Inderzone: som straks må benyttes til bymæssig bebyggelse, mellemzone:

hvor der er truffet forberedelse til bymæssig bebyggelse, yderzone: som slet

ikke må benyttes til bymæssig bebyggelse.

56