DenKroniskeBolignød

»Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at

afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan

kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejen

dom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer

indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedta

gelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når

nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er ved

taget af det derefter sammentrædende folketing.

Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed

og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prø

velsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til dom

stole oprettet i dette øjemed«.*

Disse 102 ord, som let kan stå på et almindeligt brevkort, kan

ved første øjekast synes ret forståelige, men prøver man at ana

lysere det lille stykke bliver man hurtig i tvivl. En hel række

spørgsmål melder sig:

1. Hvad er ejendomsret?

2. Hvad er ukrænkelighed, og hvad forstås ved almenvellet?

3. Hvad er fuldstændig erstatning, og hvad er ekspropriation?

4. Er det i overensstemmelse med normal lovgivningsprocedure,

at en tredjedel af folketingets medlemmer kan standse ethvert

lovforslag vedrørende ekspropriation?

5. Kan enhver person eller interessegruppe indbringe ekspropria

tionslove for domstolene?

6. Kan den ikke-folkevalgte højesteret omstøde en lov, som det

folkevalgte folketing har vedtaget?

7. Har forventede spekulationsgevinster på jord og fast ejendom

noget med ejendomsret at gøre?

8. Har beskatning af en ejendomsværdi noget med ekspropria

tion at gøre? Er f. eks. »fuld grundskyld« det samme som »be

slaglæggelse af privat ejendom«? Er f. eks. 15 ®/o skat af frem

tidige grundværdistigninger en beslaglæggelse af privat ejen

dom?