»Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at
afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan
kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejen
dom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer
indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedta
gelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når
nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er ved
taget af det derefter sammentrædende folketing.
Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed
og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prø
velsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til dom
stole oprettet i dette øjemed«.*
Disse 102 ord, som let kan stå på et almindeligt brevkort, kan
ved første øjekast synes ret forståelige, men prøver man at ana
lysere det lille stykke bliver man hurtig i tvivl. En hel række
spørgsmål melder sig:
1. Hvad er ejendomsret?
2. Hvad er ukrænkelighed, og hvad forstås ved almenvellet?
3. Hvad er fuldstændig erstatning, og hvad er ekspropriation?
4. Er det i overensstemmelse med normal lovgivningsprocedure,
at en tredjedel af folketingets medlemmer kan standse ethvert
lovforslag vedrørende ekspropriation?
5. Kan enhver person eller interessegruppe indbringe ekspropria
tionslove for domstolene?
6. Kan den ikke-folkevalgte højesteret omstøde en lov, som det
folkevalgte folketing har vedtaget?
7. Har forventede spekulationsgevinster på jord og fast ejendom
noget med ejendomsret at gøre?
8. Har beskatning af en ejendomsværdi noget med ekspropria
tion at gøre? Er f. eks. »fuld grundskyld« det samme som »be
slaglæggelse af privat ejendom«? Er f. eks. 15 ®/o skat af frem
tidige grundværdistigninger en beslaglæggelse af privat ejen
dom?
62