tidige forsøg på at få domstolene til at underkende loves gyldig
hed. Man kan så passende genfremsætte de smukke, demokrati
ske jordlove fra 1963, for med disse forslag at få demonstreret
vor vilje til udvikling af demokratiet. Jeg tror at befolkningen i
dag er moden for en vedtagelse af de gamle jordlove, hvis det
skulle komme til en ny folkeafstemning.
At der er foregået ændringer i vor opfattelse af ejendoms
retten, vil jeg gerne se som et lykkeligt tegn på, at det også i
fremtiden vil være muligt at tage den grundlovssikrede ejen
domsret op til revision for at kunne løse vore enorme boligpro
blemer på en måde, der tjener almenvellet. Kunne vi i øvrigt få
sikker viden om, hvad almenvellet kræver på boligområdet,
skulle vi måske engang have en grundlovsparagraf om almen
vellets ukrænkelighed.
Om den private ejendomsret til jorden skriver A lf Ross (Dansk
Statsforfatningsret II, side 658): »et areals aktuelle værdi be
stemmes ikke blot efter dets aktuelle udnyttelse, men også efter
de muligheder man regner med i en overskuelig fremtid. Således
f. eks. når det må påregnes at landbrugsjord snart vil blive byg
gemoden og egnet til udstykning«. Ifølge Ross og andre jurister
skulle det være denne aktuelle værdi, der er omfattet af grund
lovens ukrænkelighedsbegreb, således at et indgreb i denne vær
di kun kan ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Ross
meddeler dog (side 637) at andre sagkyndige anfører, »at grund
loven alene tilsigter at beskytte den ved borgernes eget initiativ
og flid opsamlede ejendom«. For en udenforstående ikke juri
disk kyndig forekommer begrebet ejendomsret at være en juri
disk rodebutik, som der ved lovgivning burde bringes orden i.
Dette er mit indtryk ved gennemlæsning af den fremstilling, som
Ross giver om ejendomsretten i sin bog, Dansk Statsforfatnings
ret II. Det er naturligvis ikke en kritik af Ross, som loyalt med
deler alle de skiftende og meget nuancerede opfattelser af de
juridiske begreber omkring ejendomsretten.
Det kunne være fristende at afslutte behandlingen af ejen
domsretten til jorden med nogle forslag til ændring af de grund
lovsparagraffer, der vedrører dette emne. Det er naturligvis en
formastelig tanke, som kun kan opstå i hovedet på en ukyndig
64